21 november 2012

SALADE DE PERLE EPEAURE AVEC TOMATES || SPELTKERNESALAT MED TOMATER OG GEDEOST


Jeg elsker svenske supermarkeder, de har de lækreste ting; mandelmel, frisk fisk, lös godis og fantastisk fine grøntsager som er meget flottere end dem vi har herhjemme. Så på vej hjem fra min svenske fætters fødselsdag måtte vi lige handle ind. Jeg fandt blandt andet de fineste små tomater i gul, rød, orange og brun som jeg brugte i denne speltkernesalat med rucola, pinjekerner og gedeost. Vi spiste den til frokost med laks, men den er også perfekt som indslag til aftensmaden med lidt oksekød, kylling eller hvid fisk.


SALAT MED SPELTKERNER, TOMATER, PINJEKERNER, GEDEOST, RUCOLA OG BASILIKUM TIL 3-4 PERSONER
3 dl speltkerner
2 spsk pinjekerner
250 g cherry tomater
2 håndfulde rucola
75 g gedeost
Lidt basilikum

DRESSING
1 spsk olivenolie
1 spsk æblecidereddike
2 spsk citronsaft
1 spsk vand
1 tsk dijonsennep
salt og peber

Skyl speltkernerne og kog dem i letsaltet vand i ca. 20 min. Hæld de færdigkogte kerner i en si så vandet kan løbe fra. Hæld lidt koldt vand over dem. Rist pinjekernerne gyldne på en pande uden fedtstof og stil dem til side. Skyl tomaterne og del dem i halve. Skyl rucolaen. Hæld speltkerner, tomater og rucola i en skål. Smulder gedeosten henover og drys med lidt grofthakket basilikum og de ristede pinjekerner. Rør dressingen sammen og hæld den over.

BISOUS CHRIS

4 kommentarer:

  1. Sikke en lækker og smuk salat - mmm og så med gedeost, elsker virkelig gedeost!

    Jeg elsker også at gå og finde nye spændende ting i supermarkeder, men jeg har stadig til gode at gå på opdagelse i det svenske - men vil det gerne meget snart (-;

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Maria! Jeg er også ret vild med gedeost! Ja det er noget af det hyggeligste at gå og udvælge sig små lækkerier og sprøde grøntsager! Ja det må du gøre, det er ret fantastisk så mange ting de har :-)

      Chris

      Slet
  2. Hvor ser det lækkert ud!!! Elsker basilikum! :D

    www.densiablog.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Sofie! Det gør jeg også! :-)

      Chris

      Slet