OM OS / KONTAKT



Du kan kontakte os på vores mails
jose.glad@hotmail.dk
christine-soendergaard@hotmail.com

   Jeg er Chris, hende til venstre. Jeg er helt vild med at fotografere og at lave mad, som jeg deler med jer her på bloggen. Min interesse for fotografering er ret ny, jeg fik nemlig først mit kamera i julen 2010, men jeg har brugt det flittigt siden. Interessen for mad har gamle rødder, sådan tror jeg de fleste har det, alle har en eller anden form for et minde der omhandler mad: Jordbærlagkagen til Sofies 7 års fødselsdag eller mormors brune sovs med kartofler. Da jeg var lille, var det kager, og alt der bare smagte den mindste smule sødt, der ubetinget stjal kærlighed. Nu er jeg blevet vild med det meste og jeg elsker at prøve nye og sunde retter af. Dermed ikke sagt at jeg ikke længere er til søde sager - tvært i mod! Det er ikke kun resultatet ved maden jeg elsker, selve hyggen og processen mens man laver maden, er mindst ligeså vigtig for mig. Min livret? Selvom det ikke er en ret, så kan jeg altså ikke leve uden nybagt, groft og lunt brød med smør.


   Josephine er mit rigtige navn, men på bloggen er jeg kendt som Jose. Jeg har altid været vildt fascineret af den måde man kan fange øjeblikke på et kamera.  Jeg har altid haft mit lille digital kamera på mig, men sidste jul fik jeg et Canon 1000D som jeg virkelig kan anbefale, da det er nemt at arbejde med. Jeg fik et nyt kamera i julegave, nemlig et Canon 600D. Det kan filme og som nogle af jer har observeret er det jo også meget nyttigt her på bloggen.  Jeg elsker at tage billeder og kunne godt tænke mig at blive ved med at fotografere i fremtiden.  Min livret er – tro det eller ej – en ostemad. Okay, måske ikke helt, men jeg spiser det i hvert i fald altid. Jeg har ikke nogen bestemt livret, da jeg synes al mad – lavet af gode råvarer – smager helt guddommeligt. Wok, grillet fisk med en god salat og sushi er noget af det jeg aller bedst kan lide. Der er mange der tror at vi ikke rør slik, det er løgn. Man kan ikke være barn uden at slik er en del af ens liv. Dog har jeg altid været det barn som satte enormt meget pris på at få stukket en frikadellemad i hånden, fremfor en pose slik. Pudsigt nok hedder jeg Josephine Glad, og jeg er faktisk både glad og MADglad ;-)