25 juni 2011
TOUT-EN-UN // ALT-I-ÉN
Jeg beklager billedstormen, men jeg rejser til London i 2 uger i morgen tidlig, så jeg tænkte at jeg hellere lige måtte smide et ordenligt indlæg inden jeg efterlader jer i trygge hænder hos dejlige Jose! :-)
Jeg vågnede i morges med lyst til god morgenmad, men som så tit uden lysten til at vaske op efter mig, derfor tænkte jeg at en bradepande med det hele måtte være løsningen. Opskriften på bradepanden til 4 personer lyder som følgende:
500 g kartofler
Neutral olie
salt og peber
300 g pølser, gerne brunch og med krydderi
500 g cherry tomater
125 g chorizo - kan erstattes med bacon, men chorizo giver en bedre smag synes jeg
6 -8 æg
Frisk timian
Kog kartoflerne, men ikke for længe, de skal ikke være møre. Læg dem i en bradepande og vend dem i lidt olie, salt og peber. Læg derefter brunch pølserne i. Giv dem 15 min. i en 200 grader varm ovn. Tag derefter bradepanden ud og læg chorizo og tomater, samt timian i. Giv det 5 min. og tag bradepanden ud igen, hvorefter æggende slås ud og hældes over, prik hul på blommerne. Sæt dem ind i ovnen igen og giv den ca. 10 min, til æggene er færdige. Pynt med frisk timian og server med ristet rugbrød, eller som jeg gjorde, med rucola og en grapefrugt som er rig på C- og A-vitamin.
Bisous Chris
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Uhm, det er altså en meget god ide, som jeg helt sikkert skal ha afprøvet en morgen... Måske med lidt spinat og champignon i:)
SvarSletDet lyder som en rigtig lækker kombination! :-)
SvarSlet