14 august 2011

FROMAGE ET SAUCISSES // OST OG PØLSEBORD



For lidt siden havde min søde far fødselsdag, og min mor havde planlagt et "oste-og-pølse-bord" - for at være mere præcis er det alle mulige slags oste, pølser, tappenader, og andre lækkerier på brød og "crackers". Så hun spurgte mig om jeg ikke ville lave noget til ostebordet. Så derfor blev det til Squash/Spinat tærte og en italiensk salat.

Grov Squash/Spinat tærte
Dej:
100 g hvedemel
100 g fuldkornshvedemel eller rugmel
75 g smør
½ tsk salt
lidt under en halv dl. vand

Bland mel og salt i en skål og skær smøret i mindre stykker og smuldr det i melet. Saml dejen med vandet og rul den ud mellem to stykker bagepapir og kom den derefter i et tærtefad. Prik huller i og sæt den i en (200 grader) varm ovn i ca. 10-15 min.

Fyld:
En hel pose dampet spinat
Lidt over en halv revet squash
Revet parmesan

Kom fyldet på og derefter æggeblandingen
Æggeblanding:
3 æg
3 dl créme fraiche
1 ½ spsk. maizenamel
Forskellige kryderurter. Jeg brugte persille og purløg.

Bag færdig i ovnen i 30-35 min. ved 180 grader.

Italiensk Salat
Feld-salat
Tomater
Parmaskinke
Rørsukker
Timian eller rosmarin
salt og peber
ristet græskarkerner

Halvér tomaterne og kom dem på en bageplade med snitfladen op af. Drys timian, sukker, salt og peber over og stil dem i en 100 grader varm ovn i 3 timer.
Lig parmaskinke fladt på en bageplade og bag i ovnen til de er sprøde. Skyl salaten og put det på et aflangt fad pynt med tomaterne og knækket parmaskinke. Servér med ristet græskarkerner.


Jeg lavede lidt forskellige tappenader men en af dem, var en meget almindelig grøn persillepesto

Bredbladet persillepesto
1 bundt bredbladet persille
En lille håndfuld mandler
½-1 dl Olivenolie
Revet parmesan
Salt og peber
1-2 fed hvidløg efter smag
Lidt citronsaft

Kom det hele i en foodprocessor og blend til den ønskede konsistens.

Bisous Jose

2 kommentarer:

  1. Selvom det tog tid, var det dét hele værd! 'Jeres' spinat tærte smagte fantastisk! Piger bliv endelig ved med at blogge, for i gør et fantastisk arbejde! møs

    SvarSlet
  2. TAK SØDE. Hvor er jeg bare rigtig glad for at du lavede den! <3

    Bisous Jose

    SvarSlet