25 februar 2012

SOUPE D'HIVER || VINTERSUPPE



Her er en af de retter vi lavede til det første nummer af COVERKIDS, og den synes vi selvfølgelig ikke i skal snydes for. Selvom det meget snart er forår, og vejret også snart er ved at være der, kan man aldrig gå helt galt i byen med en suppe fyldt med dejlige grøntsager og sprød topping. Under alle omstændigheder burde du prøve den, om det så først bliver til næste vinter, vi skal nok lade den ligge og vente på dig i opskriftindexet :-)
DEJLIG VINTERSUPPE TIL 3-4 PERSONER
1 rødløg
1 fed hvidløg
½ broccoli, groft hakket
½ spidskålshoved, groft hakket
½ porre i skiver
1 l kylling-  eller grøntsagsbouillon
2 spsk olivenolie
TOPPING
2 håndfulde hasselnødder
75 g sukkerærter
280 g kylling filleter
Lidt persille
Hak rød- og hvidløg, og svits det sammen med olien i en stor gryde. Kom resten af grøntsagerne i gryden og lad det stege i 5 min under omrøring. Kom derefter bouillonvandet i gryden og lad det simre under låg i 20 min.
Fjern imens fedt og sener fra kyllingen, og skær den i mundrette bidder. Steg stykkerne gyldne i olie på en varm pande. Hak hasselnødderne groft og snit de finde ærter på skrå.
Når suppen er klar hældes den i skåle og pyntes med kylling, hasselnødder, ærter og en lille dusk persille.

BISOUS JOSE ET CHRIS

4 kommentarer:

  1. Mums det lyder lækkert :) Og flotte billeder som altid. Dejligt at I er kommet igang med at blogge igen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, hvor er det sødt sagt! Vi er også rigtig glade for at være tilbage, og ikke mindst at I har taget så godt i mod os :-)

      Slet
  2. Hold da op hvor ser det lækkert og sundt ud.. det må jeg prøve en dag :-)

    http://mitsunde.blogspot.com/

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Det smager også ganske skønt, og så er det sundt uden at være kedeligt :-)
      - Bisous Chris

      Slet