15 oktober 2012

MACARONS AU CITRON || MACARONS MED CITRON OG GANACHE AF HVID CHOKO, BIRKES OG CITRON

Jeg er som sagt i Frankrig, og hvilken bedre anledning end denne til at bage små, franske macarons? De seje marengsbunde med revet citronskal er samlet om en fløjlsblød ganache med hvid chokolade, revet citronskal og blå birkes. En af mine yndlingskombinationer! De skal nydes i aften på terrassen med en god kop kaffe og tændte stearinlys. De blev simpelthen så lækre, seje bunde og frisk og silkeblød creme. Hele familien var vilde med dem! Opskriften er en blanding af denne fra becauseitmatters og denne fra Chocolat, to virkelig fine og anbefalesesværdige danske blogs! :-)
CITRONMACARONS MED HVID CHOKOLADE-, BIRKES- OG CITRONGANACHE
BUNDE
135 g mandelmel
230 g flormelis
3 store æggehvider
Skallen fra 1½ økocitron

GANACHE
150 g god hvid chokolade
1½ dl fløde
Skallen fra 1½ økocitron

2 spsk blå birkes
Pisk æggehviderne stive, tilsæt flormelis og pisk til de er helt stive, det tager lang tid. Vend mandelmel og skallen fra citronerne i. Hæld dejen i en sprøjtepose med en glat tyl og sprøjt dejen ud på bagepapir i små cirkler. Når der ikke er mere dej tilbage skal de små bunde stå og tørre i ca. 30 min. Bag dem herefter ved 160 grader i ca. 12 min. Lad dem køle af på en rist. Læg dem i dåser hvis cremen skal sætte sig længe.
CREME: Hak chokoladen fint. Varm fløden op i en gryde. Når den er helt varm hældes den over chokoladen. Lad den stå kort og rør så chokoladen ud i fløden. Tilsæt fintrevet citronskal og birkesfrø. Lad den stå at køle af og sætte sig, det tager et par timer, jeg lod den stå natten over. Læg creme på en bund og top med en anden. Fortsæt til alle bundende er fyldt. Lad dem gerne stå et par timer i køleskabet inden de serveres.


Bisous Chris

4 kommentarer:

  1. Det ser virkelig lækkert ud. Og er nogle virkelig fine billeder :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Linn! Det er jeg vældig glad for at du synes! :-)

      Knus,
      Chris

      Slet
  2. Billederne er jo nærmest det bedste ved denne blog. Har tænkt mig at prøve de her lækre macarons :-P

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Christine :-)
      Tusind tak, det er vi glade for at høre! Håber de smager dig, jeg er tosset med dem!

      Chris

      Slet