02 december 2012

CREPE DE RIZ AU LAIT || KLATKAGER MED BROMBÆRSYLT


Jeg lavede klatkager der mindede meget om disse sidste år, men det er nu så herlig en måde at få brugt sine risengrødsrester på at jeg tænkte jeg ville vise jer dem endnu en gang. Hos os følger brombærsyltetøj med til både pandekager, vafler og klatkager, så derfor deler jeg også opskriften på en sund og lækker brombærkompot. Jeg lavede dobbeltportion så vi havde til flere dage - det var ret populært!

KLATKAGER MED KARDEMOMME, VANILJE OG CITRON 3-4 PERSONER
4 dl kold risengrød
2 æg
½ tsk kardemomme
1 tsk vaniljesukker
½ citron, skallen heraf
2 spsk mandelmel (hvedemel kan bruges)

Bland alle ingredienserne sammen og steg dem i smør på en pande til de er gyldne. Holder sig et par dage på køl.
1 GLAS BROMBÆRSYLT MED ÆBLE
150 g brombær, gerne fra frost
2 æbler
Evt. lidt rørsukker

Skræl æblerne og fjern kernehuset. Del dem i mindre stykker og smid dem i en gryde med brombær. Kog til æblerne er helt møre. Smag til med rørsukker hvis du synes den er for sur og blend den evt. med en stavblender.

GLÆDELIG 1. ADVENT
BISOUS CHRIS

10 kommentarer:

  1. Ej, bliver helt nostalgisk (: Dem har jeg fået mange gange som barn.

    - Kit

    SvarSlet
    Svar
    1. Nostalgi og jul hænger næsten uløseligt sammen, det er noget så hyggeligt! :-)

      Du må have en herlig advent, Kit!
      Chris

      Slet
  2. Jeg skal helt klart prøve den der brombærkompot! Det minder mig bare om sommer og bær-plukning! :)

    photographyfrejalyngbo.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Freja,
      Ja det er så herligt med kompotter, det føles som at gemme sommeren på glas her i den kolde tid! :-)

      Glædelig 1. advent,
      Chris

      Slet
  3. Uhmm, laver altid for lidt risengrød - men næste gang SKAL der, da være til klatkager :) Er alt for lang tid siden, jeg har fået sådan nogle og de der ser bare herlige ud :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det må du gøre! Herhjemme nægter min far at spise risengrød hvis der ikke er nok til klatkager den kommende dag! ;-)

      Knus
      Chris

      Slet
  4. hej plat du jour
    jeg tænkte på om i havde lyst til at ligge et indlæg ud med gulerodskage? jeg elsker bare gulerodskage :))

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej du,
      Vi er også helt vilde med gulerodskage, vi har desværre ingen opskrift op sådan en sag, men der er massere af hjælp at hente hos Anne au Chocolat lige her: http://anneauchocolat.dk/?p=3183. Vi har testet den - den er fantastisk! :-)

      Chris

      Slet
  5. eeeeelsker klatkager!
    Er ret vild med din blog! Måske du vil følges, eller bare give lidt respons på min? :)
    http://anna-mitlivminetankermig.blogspot.dk/

    SvarSlet
  6. Hej Anna,
    Det gør jeg også! Jeg kigger forbi.. :-)

    Chris

    SvarSlet