06 december 2012

SALADE DE LES FILLLES || PIGET SALAT MED BEDER, ÆBLER OG VALNØDDER


Denne fine, pinke salat lavede jeg for et par uger siden. Den var frisk og sprød og et perfekt pust til den tunge vintermad. Hvis ikke vi havde fået den, til en ret der også indeholdte gedeost, havde jeg klart smuldret lidt over toppen. Bolsjebederne kan du få til en helt rimelig pris hos Irma, men hvis du ikke finder dem, kan de selvfølgelig erstattes med samme mængde normale rødbeder.

SALAT MED BEDER, ÆBLER, VALNØDDER, GRANATÆBLE OG BLANDET SALAT TIL 5-6 PERSONER
1 bakke babyleaves
2 bolsjebede
2 rødbeder
2 syrlige æbler
1 granatæble
1 håndfuld valnødder
Evt. 50 g gedeost
DRESSING
½ appelsin, saft heraf
2 spsk god rapsolie
2½ spsk æblecidereddike
1 tsk dijon
1 tsk honning
Salt + peber

Skyld salaten godt og spred den ud på et fad. Skyl bolsje- og rødbeder godt og skræl dem eventuelt. Skær dem i meget tynde skiver, jeg brugte et mandolinjern. Skyl også æblerne og skær dem ligeledes i tynde skiver. Få granatæblekernerne ud af granatæblet og bland med beder og æbler. Hak valnødderne groft og bland dem ligeledes i. Smulder eventuelt med gedeost. Rør alle ingredienserne sammen til dressingen og hæld den over salaten.

BISOUS CHRIS

2 kommentarer:

  1. Åhr, sådan en salat med fine, fine beder og granatæble er så skøn. Jeg laver den ofte med lidt god balsamico og et drys krydderurter.
    Lækkert med æble i, det må jeg prøve næste gang - som vist skal være SNART :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er nemlig så skønt, de smager så sødt og rart de fine beder! Det lyder helt fantastsisk med balsamico! Æbler i salaten kan klart anbefales - det lyder til vi begge må få gang i den snarest, tak for tip! :-)

      Julehilsner,
      Chris

      Slet