27 august 2011

LENTILLES BELUGA AU LA MOUSSE DE THON // BELUGALINSER MED TUNMOUSSE




Da jeg faldt over denne opskrift hos 'Alt For Damerne' blev jeg straks forelsket i de mørke, smukke bønner, og blev enig med mig selv om at det var noget jeg ville prøve at lave, i sær fordi de var matchet med tun og mynte hvilket jeg elsker. Det giver mad til 4 personer, hvis man laver en salat til, eller spiser noget lækkert brød.
200 g belugalinser
3 spsk olivenolie
Saft fra 1 citron
Salt og peber
TUNMOUSSE
2 dåser tun i vand
5 spsk græsk yougurt 2,0 %
saft fra en halv citron
Salt og peber
1 rødløg
Myntekviste
Kog linserne som angivet på pakken. Vend dem derefter i marinaden af olivenolie, citronsaft og salt + peber, mens de stadig er varme, så optager de lettere smagen. Rør derefter tunmoussen sammen af tun, græsk yougurt, citronsaften, salt og peber, samt finthakket rødløg.
Jeg serverede retten med myntebalde på toppen, lidt blandede salatblade, gerne i forskellige farver, og brød fra Meyers Bageri, fra MAD FoodCamp som Jose og jeg var henne ved i dag. Det foregår også i morgen, søndag, på Refshaleøen, jeg vil virkelig anbefale jer der har mulighed for det, at tage derud! Hvordan det gik, laver vi et indlæg om i morgen :-)
Bisous Chris!
Mærket Urtekram laver bla. belugabønner!

3 kommentarer:

  1. Flot ret - ser jo lækkert ud! :)

    Elsker tun og især tunmousse, så denne ret er jo perfekt! :D

    SvarSlet
  2. Det skal min mor have til frokost, når hun kommer på søndagsbesøg senere i dag! Takker

    SvarSlet
  3. Hej Julie!
    De mørke bønner gør det virkelig godt, synes jeg ;-) Jeg er også heeelt vild med tunmousse!

    Hej Frk Lundegaard!
    Hvor er det dejligt at du kan bruge opskriften, jeg håber din mor kan lide det! :-)

    - Bisous Chris

    SvarSlet