17 august 2011
LES BLONDES À LA RHUBARBE ET FROMBOISES // BLONDIES MED RABARBER OG HINDBÆR
Undskyld at det har været lidt sløjt med mad-indlæg den seneste tid, men skolen er begyndt, og vi skal lige i gang igen :-) I dag havde min søde far fødselsdag, så jeg lavede kage. Den hedder en 'Blondie', fordi den er en brownie med hvid chokolade i stedet for mørk. Opskriften giver kage til ca. 20 personer. Vi var 6 personer, og vi spiste kun en halv, så man kan selvfølgelig bare halvere mængderne af de forskellige ting i opskriften, eller som jeg, give min far den anden kage med på arbejde i morgen, så han har noget at dele ud :-)
225 g hvid chokolade
150 g smør
4 æg (str. M)
180 g sukker
½ vaniljestang, kornene heraf
175 g hvedemel
1 knsp salt
100 g ristede mandler1½ dl rabarber
1½ dl hindbær
1 form 20x30 cm, eller to små runde, som jeg har gjort
Tænd ovnen på 175 grader. Smelt den hvide chokolade med smørret i en skål over vandbad. Pas på med at give chokoladen for meget varme, da den så kan skille. Sæt det derefter til side, og lad det køle helt ned.
Pisk æggene med sukkeret og vanilje, til blandingen er lys, skummende og tyk. Vend den afkølede chokolade i æggesnapsen, og si derefter melet i sammen med saltet. Hak til sidst nødderne groft, og vend dem forsigtigt i dejen sammen med rabarber stykkerne og hindbær.
Hæld dejen i en smurt form - eller flere - og bag din brownie på midterste rille i ovnen i ca. 30 minutter. Den må ikke blive helt gennembagt, men skal heller ikke være helt flydende og bævrende, hvis du ryster formen let. Lad kagen køle ned til stuetemperatur, før du begynder at skære i den. Skær kagen i mindre firkanter og opbevar dem køligt i en lufttæt beholder, eller server den som en hel kage.
Den var ret lækker, og egentlig også simpel af en kage at være, den er desværre ikke så sund, men hvis det kun er engang i mellem så klarer man det nok :-) Jeg serverede kagen på et fad med friske hindbær, splinter af hvid chokolade, marengskys og blade fra skovjordbær. Ved siden af havde jeg lavet en skål hindbærcullis, eller det var det så ikke helt, da der ikke var tilføjet sukker, så det var bare en pose optøede hindbær, som fungere godt til at opveje den lidt tunge kage. Opskriften er oprindeligt fra Alt For Damerne, jeg har dog tilføjet hindbær og fjernet en lille smule sukker, men find den her.
Bisous Chris!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hvor ser det dog lækkert ud Chris! :-) -Mathilde
SvarSletÅrh hvor er du sød!! :-)
SvarSletBisous
Hvad størrelse er de små forme du har bagt dem i?
SvarSletDe ser så lækre ud!
Lise
http://lisepaasu.blogspot.com