12 august 2011

POULET MARINÉ YOGOURT // YOUGURTMARINERET KYLLING



Jeg havde længe gået med tanken om at lave semidried tomater, og i dag skulle det være. De smagte super godt, og ud over deres lange bagetid, er de super enkle, men de kan jo i princippet bare passe sig selv, så det er helt perfekt! Jeg købte en kæmpe bakke cherrytomater, 1 kg tror jeg der var. Jeg brugte ca. 750 g af dem. Jeg skar dem over på midten og lagde dem på et stykke bagepapir med den flade side opad. Derefter hældte jeg lidt olivenolie over dem alle, dryssede nogle friske blade oregano og nogle timiankviste over og til sidst krydrede jeg dem med havsalt og peber. Derefter kom de i en 125 grader varm ovn (varmluft) i 2 timer.
Jeg brugte dem i en salat bestående af:
1 hoved blomkål
3 avokadoer
1 udkernet fintsnittet rød chili
1 bundt forårsløg
saften fra en lime
salt og friskkværnet peber
1 potte koriander
de semidried tomater - jeg pyntede bare salaten til at starte med og lagde resten i en skål ved siden af, så man selv kunne tage flere på.
Skyl blomkålen og skær den i mundrette stykker. Mos avokadoerne og bland med limesaft, fintsnittet forårsløg og chili, koriander og salt + peber. Vend avokadoblandingen i blomkålen, og pynt med koriander og semidried tomater. Opskrift herfra - hvor de dog har kogt blomkålen, men jeg elsker smagen og det sprøde i blomkål der ikke er kogt.


Til blomkålsalaten lavede jeg yogurtmarineret kylling, det er meget let, og jeg kan forstille mig at det vil være fantastisk på spyd på grillen, vejret er dog ikke lige til det.
Så meget kylling der nu passer til lejligheden (marinaden er beregnet til 4 personer)
1 dl fedtfattig yogurt (neutral smag!)
3 tsk karry
3 tsk spidskommen
3 spsk stødt koriander
1 tsk chilipulver
salt og peber
2 fed hvidløg
Bland alle krydderierne sammen med yougurt og hvidløg i en skål, læg kyllingen i, tag film over skålen og lad kyllingen trække i køleskabet i ca. 2 timer, gerne længere. Steg til sidst kyllingen :-)


Jeg serverede ristet rugbrød med  Joses valnødde/koriander pesto - den er fantatisk! og noget færdigtbagt tomatbrød jeg varmede, ja ja, det er trods alt fredag, og man må gerne snyde engang i mellem. I ønskes en dejlig weekend alle sammen, tusind tak fordi i kigger med! :-)
Bisous Chris

4 kommentarer:

  1. Tænkte på om man må spørge lidt ind til jer? Jeg er ny her på bloggen og synes simpelthen det er en af de mest fanastiske blogge jeg længe har set. Hvor har i lært at lave mad på den her lækre kreative måde? Synes jeg har læst i et tidligere indlæg at i ikke er så gamle? Masser af ros til jer (også for de utroligt lækre billeder i får taget) :-)

    SvarSlet
  2. Hej Lykke!
    Tusind tak! Og selvfølgelig må du det! Jeg ved egentlig ikke hvordan det startede, begge vores mødre har altid lavet mad fra mange lande, i sær asiatisk, og så har vi fået lov til at hjælpe når vi ville. Men sådan tror jeg igen de fleste børn fra vores "årgange" har haft det, så det må bare stamme fra en tilfældig interesse som vi heldigvis begge deler! En anden interesse vi begge deler er fotografering, og det er noget som vi - ligesom med madlavningen - hele tiden øver og på at blive bedre til, og med tiden mere kreative. Retterne vi laver finder vi som de fleste andre, ofte i kogebøger, på nettet eller i gratis magasiner, som foreksempel Irma laver, og så laver vi lidt om på retterne for at gøre dem mere personlige :-) Og du har ret, vi er ikke særlig gamle, 14 år begge to. Det er egentlig slet ikke meningen at vi vil virke "anonyme" på nogen måde, men jeg har hørt lidt om at vi virker sådan - måske vi snart burde lave et lille indlæg om os selv.
    Knus fra Chris :-)

    SvarSlet
  3. Hej piger,
    Tak for jeres søde kommentar på min blog. SIKKE en fin blog I har! Ville det være ok med jer, hvis jeg låner lidt billeder fra jer og tipper om jeres blog på min??
    Klem
    Emily

    SvarSlet
  4. Hej Emily,
    Tusind tak! Og selvfølgelig, det ville være os en ære at blive nævnt på din blog! :-)
    Knus og Kram
    Jose et Chris!

    SvarSlet