I må virkelig undskylde at jeg har været så dårlig til at få blogget på det seneste. Har virkelig manglet overskuddet i hverdagen, men jeg vil prøve fra nu af at være lidt bedre til det!
Jeg lavede denne suppe for forholdsvis lang tid siden, men har lavet den et par gange siden. Det lyder specielt, men brændenældesuppe er virkelig blevet en af mine yndlings supper, og nej man brænder sig ikke på den :-) Det er faktisk rigtig sjovt at gå rundt og samle brændenælder, og det går forholdsvist hurtigt at lave suppen. Bare husk et par plastikhandsker, for ellers gør det rigtig ondt! Til fire personer:
Olie til stegning
425 g. løg i ringe
425 g. kartofler skåret i stykker
7 1/2 dl. hønseboullion
75. g. brændenælder
Salt og peber
Varm olien i en stor kasserolle, og tilsæt løgringene. Læg låg på, og steg til de er møre. Kom kartoflerne og hønseboullionen i kasserollen. Læg låg på og kog i 25 min.
Begynd at fjerne brændenældebladene fra stilkene. Skyl dem under koldt rindende vand, og tør dem på et stykke køkkenrulle. Kom dem i kasserollen og kog dem i 5 minutter mere. Hæld suppen i en foodprocessor, eller blend med en stavblender til massen er lind. Hæld den op i en ren kasserolle, og smag til med salt og peber.
Suppen smager også fantastisk med friskbagt brød til, men hvis man ikke har tid eller kræfter til at bage sit eget brød, smager det mindst ligeså godt uden.
Bisous Klara!
elsker brændenældesuppe! minder mig om da jeg var lille - tror jeg vil til at lave det igen :)
SvarSlet/http://jesuischristine.blogspot.com
Hej Christine!
SvarSletElsker det virkelig også, det minder mig også om dengang jeg var lille, og ikke turde spise det af frygt for at blive brændt på tungen! Og du burde lave det igen, det er simpelthen noget af det lækreste, og det er jo så nemt.
Tjekker lige din blog ud! :-)
Bisous Klara!
Lige hvad jeg har lyst til, og har brug for :-)
SvarSletÅrh ja, suppe er det bedste når man er syg! Sidder og spiser det lige nu. Du burde spørge din mor eller noget om hun ikke vil lave noget til dig, det er så lækkert! :-)
SvarSletBisous Klara!