09 november 2011

PÂTES AUX FRUITS DE MER || PASTARET MED HAVETS FRUGTER







Min efterårsferie brugte jeg i Sydfrankrig, og det var som sædvanelig en stor fornøjelse - Massere af sol og lækker mad. Noget som de gør sig meget i, er deres madmarkeder, som er ekstremt lækre og stemningsfyldte. Så da jeg kom forbi en bod med friske fisk og skaldyr kunne jeg ikke lade vær. Selvom retten er lidt sommerlig, så vil jeg dele den med jer alligevel. Den er meget simpel: Frisk pasta, fisk, citron og hvidvin. Hvorfor også ændre ved sådan en klassiker, når det nu smager så forbandet godt? For at være lidt rebelsk pyntede jeg med citronskal og persille ;-)
Der er pasta til 4 sultne personer.
500 g lækker båndpasta
800 g valgfri fisk og skaldyr (jeg brugte laks, rejer og blåmuslinger)
2-3 fed hvidløg
3 dl hvidvin
saften fra 2 saftige citroner + skallen fra den ene
Salt og peber
Eventuelt persille eller andet til pynt
Kog pastaen i en stor gryde, for hele retten skal vendes i til sidst (ellers kan du stege laksen i en stor pande i stedet). Mens pastaen koger, skæres laksen i mindre firkanter, pas på ben hvis fisken er meget frisk. Steg firkanterne på en pande med lidt olie. Kog rejer og blåmuslinger (de kan godt koges i samme gryde). Rejerne er færdige når de kommer og til overfladen og er lyserøde, blåmuslingerne er klar når de åbner sig. Når pastaen er færdig, vendes laksen i sammen med hvidløg,  saften fra den ene citron og hvidvin. Rejer og blåmuslingerne skal bare lægges på en tallerken ved siden af. Rør godt rundt i laksepastaen, den må endelig ikke brænde på i bunden. Giv det lige 2 min så det er varmet i gennem. Server på 4 dybe tallerkener, og pres saften fra den anden citron over. Pynt med persille, citronskal og rejer + blåmuslinger (som stadig skal være lune)

Bisous Chris

4 kommentarer:

  1. Fan-fucking-tastic blog. diggin' it

    SvarSlet
  2. Hej Maria,
    Tusind tak, skønt at høre :-)

    SvarSlet
  3. Fuuuuck det ser lækkert ud!!!

    SvarSlet
  4. Hej med dig,
    Mange tak, det er dejligt du synes om det :-)
    Bisous Chris

    SvarSlet