08 november 2011

À SOUPE DE TOPINAMBOUR À LA GRENADE/CIBOULETTE ET NOISETTES // JORDSKOKKESUPPE MED GRANATÆBLE/PURLØG OG HASSELNØDDER









Jeg plejer altid at få jordskokke suppe med små baconstykker og massere fløde(det smager altså super super lækkert, så jeg vil råde jer til også at prøve det en gang - især med lidt æblestykker i), men som i sikkert også har det en gang i mellem, så er det altså fedest med en suppe der er lidt mere kalorielet, så man kan spise den uden at få dårlig samvittighed. Nogle vil synes det lyder skørt med granatæble, men det smager faktisk ikke så ringe endda. Det giver et syrligt tvist, som jeg personligt elsker.


De små knolde kan godt være besværlige at rengøre og skrælle, men det tager altså bare den tid det tager og når man laver mad skal man ikke stresse. For mig er det der hvor man slapper mest af.


JORDSKOKKESUPPE MED GRANATÆBLE/PURLØG OG HASSELNØDDER:
500 g jordskokker
½ løg
1 fed hvidløg
2 spsk  olivenolie 
2-4 cm ingefær
1 liter hønsebouillon eller vand
½ dl piskefløde 
havsalt og friskkværnet peber
2 spsk æblecidereddike



Skræl jordskokkerne og skær dem i grove stykker. Pil og hak hvidløg, løg og ingefær og skær også dem i grove stykker. Sauter jordskokkerne let sammen med løg, hvidløg og ingefær.
Tilsæt boullion vandet og lad suppen koge til jordskokkerne er møre, det tager ca. 15 min.
Blen det hele med en stavblender og kom lidt piskefløde i, og bring i kog i 2 min.
Smag til med salt, peber og eddike. 
Server med enten purløg og hasselnødder eller med granatæble og mynteblade.
Bisous Jose

6 kommentarer:

  1. Hej :)
    Man kan sagtens bare skrubbe de små bæster uden at skrælle dem, ligesom med nye kartofler :)
    /Lise
    http://lisepaasu.blogspot.com

    SvarSlet
  2. eeeej tak for tip Lise!! Nu stod jeg der i godt 1 time og skrællede og skrællede, haha

    /Jose

    SvarSlet
  3. Super lækre billeder!

    /Louilicious.com

    SvarSlet
  4. Der er intet der kan måle sig med en lækker suppe her til vintertid :-)

    Knus.

    http://iminnostalgia.blogspot.com/

    SvarSlet
  5. Tak du!

    Stephanie Victoria, Det har du helt ret i! ;-)

    ps. virkelig flot og inspirerende blog du har!

    /jose

    SvarSlet
  6. Granatæble tips:
    Skær grantæblet i 4 æblebåde, lav derefter en stor skål med vand.
    Tag en æblebåd og bræk den midt over under vandet og børst derefter granat kernerne løse med fingerne.
    Det smart er at alle kernerne lægger sig på bunden af skålen og skraldet flyder oven på.
    Man slipper også for rødt sprøjt over hele køkkenet ;)
    God fornøjelse
    Birgit

    SvarSlet