19 december 2011

BRUNKAGER






Nu har jeg været igang med julebagning igen, igen. Der er bare noget over det når hele huset dufter af lækre krydderier og småkager. 
Denne gang forsøgte jeg mig med Mette Blomsterbergs brunkager.
Jeg er ikke meget for at sige det, men det er faktisk første gang jeg nogensinde har bagt brunkager selv. Det har åbenbart aldrig været en tradition hos os at bage brunkager, også selvom det er en af mine yndlings. 
Men i så fald synes jeg at i helt bestemt skal lave dem her til familien juleaften eller pakke dem flot ind og give i værtindegave, måske? 

I er faktisk blevet snydt for en julevideo, men måske vi kan råde bod på det ved at linke til nogle videoer af Mette Blomsterberg der laver diverse lækre juleting.


BRUNKAGER MED INGEFÆR:
250 g smør
125 g lys sirup
250 g farin
2 tsk potaske
1 spsk koldt vand
3 tsk stødt kanel
1 tsk stødt nellike
2 tsk stød ingefær
1 tsk stød allehånde
60 g syltet appelsiner i tern
25 g usaltet pistacie kerner
150 g hele smuttede mandler
5 kugler syltet ingefær i tern (kan købes på glas i de fleste store supermarkeder)

Smør, siruo og farin smeltes langsomt for middelvarme. I mens blandes nelliker, ingefær, allehånde, kanel og mel  sammen i den varme masse. Tilsæt de syltet appelsiner, ingefær, mandler og pistacie kerner. 
Potaske og vand blandes i et glas og tilføjes til resten. Det hele æltes og kommes i en  bradepande(eller andet) beklædt med bagepapir så dejen kan gå 5 cm op af siderne. Kom film over bradepanden og stil den i køleskabet natten over. 

Når du skal arbejde med dejen dagen efter, vil jeg foreslå at tage den ud af køleskabet 1-2 timer før brug. 

Del dejen i 5 lange baner, som du derefter skærer i ½-1cm tykke skiver. 

Kom dem på en bageplade og bag dem i ovnen i 9-10 min. ved 180 grader. 

GOD JUL & GODT NYTÅR

Bisous Jose

Ingen kommentarer:

Send en kommentar