02 januar 2012

AU REVOIR 2011 - BONJOUR 2012 || FARVEL 2011 - GODDAG 2012

HEJ MED JER SØDE, SØDE LÆSERE!
Vi vil gerne sige tak for et FANTASTISK år på bloggen - og det er takket været jer. Faktisk er det kun et halvt år, at vi har været i gang, men alligevel har vi oplevet så utroligt meget, Copenhagen MADfood 2011, Bloggers Delight, en dejlig gave fra Meyers, søde kommentarer fra jer, de 3 Menucard som vi fik lov af udlodde som gaver og en 3. plads på Bloglovin' af danske madblogs. Så tusind tak, det er jer, der har gjort det muligt. Faktisk venter vores største opgave til dato på os ude i det nye år, vi vil holde det hemmeligt lidt endnu, nærmere bestemt til februar. 

Og så til noget andet. Vi vil gerne undskylde for den uregelmæssige og til tider manglende blogging. Men vi har simpelthen haft så meget i gang, og også en hverdag der skal kunne hænge sammen, og så må man nogle gang priorteer - også selvom man ikke har lyst. Vi håber det snart løser sig når hverdagen kommer rigtigt i gang igen.

Men, men, men MAD, det er jo det bloggen handler om. Vi holdt nytår hos vores veninde Ellen sammen med 4 andre søde piger. Vi havde en herlig fest og spiste massere af lækre salter, laksetatar, lækkert brød og sprød kylling. Efter vi havde slået mave gik vi løs i herlige chokolade muffins med smeltende indre og melonlsalsa. Sikke en herlig aften! Lad os høre: Hvad fik I at spise til nytår? 

Vi håber I vil læse med I det nye år! Det ville vi i hvert fald være virkelig glade for! Og så håber vi, at solen snart kommer igen, så vi kan nå at tage billeder til bloggen, inden den er forsvundet igen, det er altså ikke helt let! :-)

I ØNSKES ALT DET BEDSTE I DET NYE ÅR
JOSE ET CHRIS

9 kommentarer:

  1. Vi fik mad fra restauranten Cofoco - det smagte SÅ godt :)
    Glæder mig til at høre mere fra jer i det nye år, det er så inspirerende indlæg i laver :)

    //Simone.

    SvarSlet
  2. Hej tøser
    Godt nytår til jer! I er simpelthen så flittige; I skal slet ikke undskylde noget (:
    Jeg havde stået for forretten til vores nytårsmiddag, hvor jeg serverede kammuslinger på en ærtepuré og toppet med timiansmør. Det var superlækkert!
    Jeg forstår godt, at jeres blog har så meget succes; den er simpelthen så flot! Jeg glæder mig til, at I løfter sløret for jeres lille hemmelighed til februar, og jeg ønsker jer alt det bedste i det nye år!
    Knus,
    Luise
    http://sesamsesam.com

    SvarSlet
  3. Hej Simone!
    Hvor lyder det herligt. Mad udefra er nu engang det bedste, på sådan en aften hvor man bare vil danse og feste uden at tænke på opvask og indkøb. Skønt, og vi vil glæde os til at lave massere af mad som vi kan dele med jer! :-)

    Hej Luise,
    Tusind tak! Og i lige måde, vi elsker at læse med på din blog! Gud, hvor lyder det bare fantastisk! Jeg elsker alle ingredienserne til retten, så den kan næsten ikke have været andet end perfekt! Tusind tusind tak, vi glæder os også til at fortælle jer om det!

    Alt det bedste,
    Chris

    SvarSlet
  4. Hej piger!
    Jeg synes simpelthen i er SÅ seje! I har da virkelig talent.. Elsker at blive inspireret her inde på jeres fine fine blog.

    Min nytårs menu stod på tapas til forret - avocado med rejer, melon med skinke, carpaccio, oliven og nødder.
    Hovedretten bestod af svinemørbrad i fad med porrer, bacon, flødeost og selleri.. Til dessert fik vi en utrolig lækker kage fra bageren - ord kan ikke beskrive den ;-)

    Godt nytår og hilsner fra Luna. www.lunaworm.blogspot.com

    SvarSlet
  5. Hej Luna,

    Tusinde tak for fine ord, vi elsker også at blogge og få kommentarer fra jer!

    Det lyder godt nok lækkert, er stor fan og avocado og rejer og bagernes kager fejler aldrig!!! :)

    /Jose

    SvarSlet
  6. Hej Piger

    Rigtig godt nytår til jer. Glæder mig til at følge jeres blog i 2012.

    Knus fra Camilla

    SvarSlet
  7. Tusinde tak Camilla, og i lige måde!!

    Vi glæder os til at se hvilke flotte kager du byder på i 2012! :)

    Bisous Jose

    SvarSlet
  8. Hej og godt nytår til jer!

    Jeg elsker at følge jeres blog og synes i kommer med fantastiske billeder og skønne opskrifter. Jeg har op til flere gange brugt galette dejen til forskellige slags tærter, og den er altid et hit. Spinat vaflerne er også blevet prøvet af, og det var ingen skuffelse.

    Jeg har lavet et indlæg på min blog med hvad nytårsmenuen stod på hjemme hos mig. Tjek det ud!

    Tak for 2011- Astrid
    http://habbeligaikok.blogspot.com/

    SvarSlet
  9. Hej Astrid!

    Tusind tak for alle de flotte ord, man bliver så utrolig glad! Fedt at du har prøvet opskrifterne af, det er altid sjovt at høre om! Jeg skynder mig forbi. Tak fordi du læser med! :-)

    Bisous Chris

    SvarSlet