Quesadilla er foruden et navn, der er svært at udtale også noget så nemt og lækkert. Du kan fylde dem med lige præcis det du ønsker og de er perfekte både som et fuldt måltid eller som en snack til dine gæster i stedet for chips og nødder. Det er faktisk virkelig længe siden, at vi lavede disse thai-inspirerede quesadillas, det var en gang i april eller maj sidste år hvor vi var i sommerhus med vores dejlige veninde Caro. Dengang var vi ikke klar over, hvad de rigtig hed, så vi kaldte dem MEXI-PANI-THAI (mexikanske pandekager med thaifyld) og det vil de nu stadig hedde i mit hoved. Dengang var vejret varmt og vi kunne nyde vores aftensmad på stranden - ja tak!
Mad til 3-4 personer, men server en lækker salat til:
4 madpandekager
1 lille rød chili
5 cm ingefær - mere hvis du synes
1-2 fed hvidløg
Citrongræs
Koriander
1 bundt asparges
50 g bønnespire
½ spidskålshoved
100 g champignon
100 g revet mozzerella
Hak chili, ingefær, hvidløg, citrongræs og koriander meget fint. Skyld asparges, bønnespire, kål og champignon og skær alle ting i mindre stykker. Varm lidt olie på en pande og brun champignon, asparges, chili og hvidløg. Når det er dufter godt og er blevet let gyldent smiddes det op på en tallerken og panden tørres af. Fordel fyldet på to af pandekagerne (også det der ikke er blevet brunet) held ost på og læg derefter en anden pandekage ovenpå som kan agere låg. Varm panden og læg én af de fyldte pandekager på ad gangen. Varm i gennem til osten er smeltet og pandekagerne er blevet gyldne. Skæres i små trekanter og nydes varme og i selskab med din yndlingssalat.
Bisous Chris
namnam!
SvarSletjeg har også prøvet at lave dem med gedeost og spinat! ;-)
antonierikardsson.blogspot.com
Gud, hvor lyder det dog herligt! Det vil jeg klart prøve af næste gang, tak for fif! :-)
Slet/ Chris
Mmh, det ser jo virkelig lækkert ud! Må snart prøves sammen med bananbrødet - altså hver for sig selvfølgelig, heh. :)
SvarSletTusind tak! Nej, haha, det ville nok ikke ende godt! Held og lykke med begge sagerne, håber de smager dig! :-)
SletBisous Chris