14 marts 2012

PANFORTE


 

Nu er det Chris' tur til at rejse! Hun er taget til Israel og er hjemme igen søndag-mandag.
Vi lyder som nogle rigtig berejste piger der er væk hveranden weekend, haha. 

Nu om maden, den er jo også vigtig! :-) 
Kender i Panforte? Det er en lækker italiensk (julekage faktisk, men den smager godt året rundt!), som er ekstrem lækker til kaffen i små bidder. Du kan skære den ud i små mundrettebidder som jeg har gjort, eller lave en stor rund flot kage. Men i al fald, den her kage har bare været et must herhjemme hver gang vi har været ude og rejse. De er lidt halvdyre, så da jeg faldt over denne opskrift fra Feminas juletillæg nogle år tilbage, blev jeg lykkelig. Så lykkelig at jeg straks gik i krig med at lave en portion, hvorefter at jeg måtte lave endnu én, da jeg fandt ud af hvor hurtigt den blev spist op. 

Jeg synes at i skal prøve den hvis i er til den lidt koncenteret smag af kakao, syltet appelsin og smagen af ristet nødder i en lækker tæt og kompakt masse. 

- Men alt med måde. Den er ikke just sund! 

PANFORTE: 
50 g pistachienødder
75 g mandler
75 g hasselnødder
125 g akaciehonning 
100 g rørsukker
100 g mørk chokolade
75 g tørrede blåbær (fås i Irma. Urtekram har lavet nogle)
75 g syltet appelsinskal
50 g tørrede abrikoser
fintrevet skal af 1 citron
75 g hvedemel
25 g kakao
1 tsk kardemomme
25 g smør

Rist nødder på en varm pande i 3-5 min. til de er sprøde og gyldne. Smelt honning, rørsukker og chokolade sammen i en gryde. Bland tørret  og syltet frugt, nødder og citronskal med hvedemel, kakao og kardemomme, og vend det forsigtig i sukkermassen. Tilsæt smør, og vend godt rundt. Fordel dejen i en smurt springform foret med bagepapir. Bag kagen i 150 grader varm ovn i ca. 30 min. Afkøl kagen før du drysser med flormelis til pynt. 


Bisou Jose

5 kommentarer:

  1. Det ser altså bare superlækkert ud! Tørret frugt og nødder er altid godt - og endnu bedre når det er sammen!

    Kh Luise
    http://sesamsesam.com/

    SvarSlet
  2. Hej piger :)
    Jeg har sendt dig en blogaward, se mere her:
    http://jegelskerbaremad.blogspot.com/2012/03/blog-award.html
    Tak for en skøn og inspirerende blog!
    Hilsen fra
    Camilla Christine

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Camilla,

      Tusinde tak for din blogaward. Vi er meget beæret og vil straks tjekke det ud! ;-)

      Tak og i lige måde da! :D

      /Jose

      Slet
  3. Mmm, hvor ser det lækkert ud.. Jeg lavede også rigtig krydret og lækker form for panpepato til jul og jeg kommer helt til at savne smagen af den nu!! :) Jeg har også lagt opskriften på den ud på min blog, hvis I kunne tænke jer at se, hvordan sådan en udgave er :)
    Mange hilsner Benedikte

    SvarSlet