27 maj 2012

SORBET AU CITRON AUX GRAINES DE PAVOT || CITRONSORBET MED BIRKES OG HVID CHOKOLADE





Jeg håber, I nyder Pinsen og det herlige vejr i fulde drag! Jeg fik en ustyrlig lyst til is idag, gerne sorbet, og gerne med citron. Og som jeg stod der og kogte sukkerlage, blev jeg enig med mig selv om, at det ikke skulle være en hvilken som helst citronsorbet, nej, den skulle være fyldt med små, fine, mørke prikker i form af blå birkes, som jeg før har kombineret med citron i disse vafler med stor succes, og derudover også lidt sødt modspil til det syrlige i form af chunks af hvid Valrhona chokolade, som Jose og jeg var så heldige at få foræret af Chokolade Compagniet.
Jeg er ganske stolt af min syrlige og prikkede is, jeg elsker hvordan den hvide chokolade kommer som en lille overraskelse og spiller så fint med de syrlige citroner.
EN STOR PORTION CITRONSORBET MED BIRKES OG HVID CHOKOLADE
3 dl vand
300 g rørsukker
4 dl citronsaft
1 dl appelsinsaft
Skal fra 2-3 økocitroner
2 pasteuriserede æggehvider
½ dl birkes
½ dl god hvid chokolade
Kog vand og sukker i et par minutter til sukkeret opløst i vandet. Lad det køle ned. I mens presses appelsiner og citroner, og skallen rives af økocitronerne. Saft og skal hældes i den afkølede sukkerlage. Æggehviderne piskes stive og vendes i sukkerlagen, til massen er ensartet. Tilsæt birkes og groft hakket hvid chokolade. Cremen køres på ismaskine i omkring 45 minutter. Æggehviderne kan godt finde på at lægge sig i toppen, bare bland det med lagen en gang i mellem, og rør det ellers ordenligt sammen når isen er kørt færdig. Herefter hældes den i en beholder og fryses til man har den ønskede konsistens.

FORTSAT GOD PINSE!
CHRIS

19 kommentarer:

  1. Spændende og uventet kombination, godt udtænkt. Super fine is "skåle" eller hvad det nu lige er de hedder, varmen er steget på øverste etage. Håber I har en fantastisk Pinse!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære du,

      Tusind tak! Ja, jeg er nu også glad for, at jeg som 10-årig besluttede mig for, at mine forældre bare ikke kunne leve uden dem - det har jeg nydt godt af siden :-)

      Du må også have en skøn Pinse,
      Chris

      Slet
  2. Dejlig utraditionel "krydring" med birkes!

    Det er virkelig en smuk sorbet du har lavet der :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sjønne,
      Det er jeg meget glad for at høre! Tusind tak! :-)

      Rig god Pinse
      Chris

      Slet
  3. Det lyder som en overraskende kombination af tre meget forskelligartede smage! Helt klart værd at prøve, ikke mindst for at få stillet nysgerrigheden ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ida,
      Ja, i sær den hvide chokolade og citronen, de små birkeskorn er mest til pynt ;-) Det synes jeg lyder som en god idé, for mig var det i hvert fald både en fornøjelse for øjet og ganen! Meld endelig ud omkring hvordan det gik, hvis du springer ud i det :-)

      Rigtig god Pinse,
      Chris

      Slet
  4. Kan slet ikke få øjnene fra den is, hvor ser den bare helt vildt lækker ud!
    Og meget spændende kombination! :)
    Kh Laura

    SvarSlet
    Svar
    1. Årh tusind tak piger, det er jeg rigtig glad for at høre! :-)

      Håber I nyder det sidste af Pinsen,
      Chris

      Slet
  5. Er vild med birkes lige for tiden - Så bliver simpelthen nødt til at prøve jeres opskrift!
    Den lyder virkelig lækker :b

    / www.frkcurting.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Cathrine,
      Samme her, det Lyder som en herlig idé, meld endelig tilbage om hvordan det gik :-) Det er jeg gald for at du synes!

      Nyd Pinsen,
      Chris

      Slet
  6. Ser så lækkert ud! Hvor har i købt, det som jeg kalder en "icecream scoop"?

    Klem, Line

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Line,

      Tusind tak! Det ved jeg desværre ikke, den har været i huset så længe jeg kan huske, så den er efterhånden mange år gammel, men jeg er sikker på at de er til at finde rundt omkring på nettet :-)

      Bisous,
      Chris

      Slet
  7. ej hvor er den en anderledes is! spændende! det må jeg prøve!

    -antonie!

    antonierikardsson.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Antonie,
      Det er den nemlig! Fortæl endelig hvordan det gik, det er så hyggeligt at høre :-)

      Bisous,
      Chris

      Slet
  8. Uh! Citron og hvid chokolade - det kan ikke gå galt :)
    Det kunne være, at man skulle anskaffe sig en ismaskine ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Henriette,

      Lige præcis, det er en fremragende kombination! Jeg tror sagtens isen kan laves uden ismaskine, så skal der bare røres en del gange under indfrysningen, men jeg må sige at det klart kan anbefales med sådan én :-)

      Bisous,
      Chris

      Slet
  9. Ej, jeg tror ikke, jeg kan beskrive med ord, hvor meget jeg får lyst til den is. Gud, hvor ser og lyder det bare lækkert!
    Jeg har desværre heller ikke nogen ismaskine - men hvis du siger, at det kan lade sig gøre uden, må jeg jo se, om jeg ikke kan finde ud af det. Jeg har meget snart læseferie, så der kommer forhåbentligt et par dage, hvor jeg har tid til at kæle for en citronsorbet som den her!

    Kh Luise

    http://sesamsesam.com/

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Luise,
      Jeg har det på præcis samme måde med din skønne kage med rabarberskum, jeg har planer om at lave den i weekenden, jeg glæder mig til at servere den for min familie :-) Tusind tak, jeg tror helt sikkert, der er nogle opskrifter på nettet, du kan følge til at lave en sorbet uden ismaskine! Jeg glæder mig til, at høre om hvordan det gik, hvis du kaster dig ud i det :-)

      Chris

      Slet
    2. Jeg vil kigge lidt på nettet og se, om ikke der er en god løsning (:
      Husk at hakke hasselnødder og kiksene til kagen ret groft for at komme tættest muligt på Lagkagehusets Christianshavertærte (;
      Jeg glæder mig meget til at høre, hvad du og din familie synes!
      Knus, Luise

      Slet