14 september 2012

BOUILLIE DE FLOCONS D'AVOINE || HAVREGRØD MED YNDLINGSTOPPING

Noget af det allerbedste jeg ved er god tid om morgenen, det er nemlig lig god tid til morgenmad og til at få en ordenlig start på dagen. Med mit skoleskema har jeg heldigvis sådan en morgen hver torsdag, og den nyder jeg i fulde drag: radio, te, nattøj, sutsko og selvfølgelig havregrød med min favorittopping! Jeg laver altid min havregrød i mikroovnen, det er super let, jeg får den ønskede konsistens (jeg kan bedst lide den ret fast i det) og så går det ikke mindst stærkt, så den også kan laves på morgener, hvor jeg har knapt så meget tid. Dette er min absolut yndlingsversion, der er både koldt og varmt, sprødt og blødt samt sødt og surt!
HAVREGRØD MED HINDBÆR, ÆBLE, MANDLER, SKYR OG KOKOS TIL 1 PERSON
1 dl finvalsede havregryn
2 dl vand eller mælk

TOPPING
½ dl hindbær, friske eller frosne
½ surt æble
1 spsk skyr
8 mandler
1-2 spsk kokosflager (eller kokosmel)

Hvis du bruger frosne hindbær skal de tøes op/koges op inden du begynder. Bland havregryn og vand/mælk i en skål. Sæt den i mikroovnen i 1,5-2 min på ca. 700 watts. I mens ordnes æblet og skæres i mindre bidder og mandlerne hakkes groft. Når havregrøden er klar pyntes den med hindbær, æble, skyr, mandler og kokosflager. Nydes lun!

BISOUS CHRIS

4 kommentarer:

  1. Det er nogle super flotte billeder!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Tanja! Det er jeg virkelig glad for, at du synes! :-)

      God weekend,
      Chris

      Slet
  2. Spiser havregrød hver evig eneste morgen, det er simpelthen den BEDSTE start på dagen!
    Dejligt med ny inspiration til topping - og rigtig flotte billeder. Efterårs-agtigt på den gode måde :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt enig, Caroline, havregrød er den ultimativt bedste start på dagen! Tusind tak, jeg er glad for at du kan lide billederne! :-)

      Knus,
      Chris

      Slet