30 september 2012

SMÅ MÜSLIBRØD // PETITE PAIN AVEC DE NOISETTE ET RAISIN


For nogle er søndag en øv-dag, fordi der venter en lang og stressende uge lige rundt om hjørnet. For mig er søndag lig med hygge. Den starter ofte med at jeg slænger mig på sofaen og vågner til Godmorgen Danmark, med en kop kaffe. Når så min familie så småt begynder at vågne, får vi smækket en lækker morgenmad sammen. Det kan være alt fra havregrød med sæsonenes frugter og bær, til en god omelet med det hele.

Efter min tur til New York, hvor vi fik lækre brød med nødder og rosiner hver morgen, har jeg haft lyst til at bage dem. Nu skulle det være, så jeg gik straks igang med at slå en dej sammen her til morgen. Jeg fandt en gammel opskrift på nogle simple boller, og alt jeg gjorde var at tilføje müsli.


Til brødene lavede jeg en smoothie af mango, passionsfrugt, ingefær og æblemost - sød, men dejlig frisk!


VIGTIGT: Hvis du ønsker saftige brød med mange nødder og rosiner, så husk at vælg en müsli der indeholder dette! Ellers kan du altid tilføje ekstra nødder, kerner og rosiner.

MÜSLIBRØD:
300 g hvedemel
150 g speltmel, eller anden fuldkornsmel
300 g müsli (honningristet er ikke velegnet, da bollerne vil blive for søde)
1 1/2 dl vand
25 g gær
1/4 l mælk (vand kan også bruges)
1 tsk sukker
1 tsk salt
1 æg

Gæren røres ud i mælken(vandet). Sukker salt og æg tilsættes og røres grundigt sammen. Til sidst tilsættes melet, lidt af gangen. Kom müsli og vandet ved og ælt den sammen med hænderne.
Lad dejen hvile i 30 min.


Når dejen er hævet strækker du den ud til et langt brød. Skær tykke skiver og stræk også dem ud, så de har form som lange brød. Pynt med havregryn eller andre kerner.

Lad de små brød efterhæve i yderlige 30 min. Bag dem i en 210 grader varm ovn i 12-15 min, eller til de er let gyldne på toppen.

Nyd dem lune med smør og i godt selskab.
Jeg har faktisk lige kommet nogle lakridskys i ovnen. Dem skal i nok få at se på bloggen en af dagene i den kommende uge! ;-)




Biosus Jose

7 kommentarer:

  1. De ser bare SÅ fine ud de små müslibrød, Jose :-)! Og hvor ser jeres morgenbord altså bare hyggeligt ud!

    SvarSlet
    Svar
    1. De er lidt nuttede synes jeg :). De smager hammer godt med smør og vores importerede Speculoos fra NYC!

      Bisous Jose

      Slet
  2. Ja, hvor ser det bare godt ud! Jeg elsker alt bagværk med rosiner i, men mysliboller er nu noget af det allerbedste!
    Flotte, flotte billeder ENDNU en gang (:
    Knus,
    Luise / Sesam, Sesam

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Luise!! ;-)

      Jeg var lige inde på din blog. Fik straks lyst til at lave dine pandekager, de lyder utrolig spændende! OG så er det jo lidt af en trend :P

      Knus Jose

      Slet
  3. Hvor er det bare nogle fine billeder! Fin fransk fortovscafe møder grøn dansk græsplæne! Det lyder som nogle gode søndage ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, det har du da faktisk ret i! Skarpt observeret ;-)
      Det er rart med søndage, hvor der er tid til at lave ingenting - ren hygge

      Knus,
      Jose

      Slet
  4. Hej Ann-Sofi

    Vi tager et kig på det ;-).

    Bisous Jose et Chris

    SvarSlet