24 september 2012

SUSHI AUX PERLE ÉPEAUTRE || SUSHI MED PERLESPELT

I sidste uge serverede jeg sushi med perlespelt, gulerødder, røget laks, agurk, forårsløg og avokado for min familie. Det var blot som en lille forret, men den mættede ganske fint uden at være for meget på grund af perlespelten. Som man kan se på ingredienslisten er det en smule nordisk-inspireret, men man kan sagtens fuldende temaet endnu mere ved at tilsætte syrlige æbler, radisser eller sprød kål.
FORRET TIL 4 - SUSHI MED PERLESPELT, AVOKADO, LAKS, AGURK, GULERØDDER OG FORÅRSLØG
2 dl perlespelt
2 spsk æblecidereddike
2 tsk honning
125 g røget laks
1 moden avokado
1 stor gulerød
½ agurk
1-2 stængler forårsløg
3 plader nori tang soja og wasabi til servering
Kog perlespelten som anvist på pakken. Hæld vandet fra og lad det køle ned. Vend perlespelten i æblecidereddike og honning. Fordel perlespelten ud på tangen, det skal være et meget tyndt lag, der må gerne være små kighuller til tangen, da det ellers er for svært at rulle stramt nok. Lad et par cm i en af tangens ender være helt fri for perlespelt, det er lukningen. Skær grøntsager og laks i passende stykker og læg det i midten af rullen. Rul meget stramt og sæt dem eventuelt på køl til de skal serveres. Skær dem ud i passende skiver og server med soja og wasabi.


BISOUS CHRIS

10 kommentarer:

  1. Svar
    1. Det er jeg glad for at du synes Ninette! Det smagte også ganske godt, hvis jeg selv skal sige det ;-)

      Chris

      Slet
  2. Det bliver jeg simpelthen nødt til at prøve. Jeg bilder mig også ind, at perlespelt er sundere end almindelige sushiris. Ved du, om det har noget på sig?

    Kh. Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lotte,
      Det kan jeg i hvert fald varmt anbefale dig at gøre! Jeg er rimelig sikker på at det mætter mere end ris gør, og det må jo gøre dem sundere :-)

      Knus,
      Chris

      Slet
  3. DET må helt sikkert prøves!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg meget glad for at høre Klara, det kan varmt anbefales! :-)

      Knus,
      Chris

      Slet
  4. Det lyder helt vildt lækker, det må prøves!

    SvarSlet
    Svar
    1. Fedt du synes om det, Maria! Jeg kan klart anbefale det!

      Knus,
      Chris

      Slet
  5. Hej Chris. Det ser vildt lækkert ud! Det vil jeg klart prøve. Har dog aldrig lavet sushi før, så har lige et par spørgsmål: Er det nødvendigt at bruge en sushi-måtte? Og skal man gøre noget ved tangen før man bruger den? Kh. Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette,
      Mange tak! Jeg brugte ikke nogen, men det er klart at anbefale især til denne version hvor perlespelten har lidt sværere ved at hænge sammen end ris. Men det kan godt gøres uden hvis man bare sørger for at rulle HELT tæt ;-)

      Chris

      Slet