01 januar 2013

PAPIER DE RIZ AUX DES LEGUMES ET CREVETTES || RISPAPIR MED SPRØDE GRØNTSAGER OG REJER

Jeg håber I alle er kommet rigtig godt ind i det nye år og fik fejret dagen med alle dem I holder af. Efter al den tunge julemad er der altså ikke noget som en frisk, sprød salat. Denne thai-inspirerede version laver Jose og jeg tit hvis veninderne skal bydes på en lukseriøs frokost eller en let aftensmad, det er nemlig sådan en alle kan lide og så er den super smuk og indbydende. Dressingen, som er min all-time-favorite, binder hele herligheden sammen til en rigtig skøn salat som passer perfekt til alt slags kød og alt slags vejr. Snittearbejdet til salaten tager lidt tid, så dette er opskriften til en stor portion så man også har til flere personers frokost den kommende dag.

RISPAPIRSRULLER MED SPRØD THAIINSPIRERET SALAT OG TIGERREJER TIL 4 PERSONER
1/4 hvidkålshoved
1/4 rødkålshoved
1 håndfuld radisser
5 asparges
8 små gulerødder
½ agurk, udkernet
1 håndfuld bønnespirer
2 håndfulde sukkerærter, let blancheret eller rigtig godt skyllet
1 potte korianderblade
evt. 300 g rejer, oksekød, kylling eller røget laks - tilberedt

DRESSING
3 spsk sesamfrø
2 spsk cashewnødder, groft hakkede

2 lime, saft af
4 spsk sød chilisovs
3 spsk soya
1½ spsk sesamolie

DERUDOVER
Rispapir
Lime, soya og sød chilisovs som dyppelse

Fjern de yderste blade på rød- og hvidkålhovederne og snit dem fint. Skyld radisser, asparges og gulerødder og skær dem ud i tynder ringe. Snit agurken fint på langs og del den i mindre stykker. Skyld bønnerspirer og snit dem og de letblancherede sukkerærter fint. Bland det hele godt sammen i en stor skål og tilsæt korianderblade og evt det tilberedte kød. DRESSING: Tørrist sesamfrø og cashewnødder på en pande og bland det sammen med de øvrige ingredienser til dressingen. Hæld den over salaten og vend godt. Blødgør rispapiret i vand efterhånden som folk bliver sultne. Stil salat og dyppelse i skåle og lad selv folk 'samle' deres rispapirsrulle eller spis salaten som den er.

BISOUS,
Chris

6 kommentarer:

  1. Hej i søde piger og rigtig godt nytår!

    Mmm det ser super lækkert ud - haps haps!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, og i lige måde Maria! Mange tak, det smagte så skønt! :-)

      Knus,
      Chris

      Slet
  2. Hej piger.
    Jeg har lige lavet disse ruller i dag, og de SMAGTE rigtig godt, men jeg er ikke så fingerfærdig med rispapiret, så en vejledning til at rulle ønskes :)

    Men tak for en god blog :)

    Mvh. Pernille.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor dejligt du har afprøvet dem, Pernille! Jeg synes også det drillede lidt i starten måske dette indlæg kan bruges, hvis du går lidt længere ned er der et billede med en guide: http://www.greenkitchenstories.com/da/friske-forarsruller-af-rispapir/ :-)

      Knus,
      Chris

      Slet
  3. MAD-MARIE-MAD har også lavet en super lækker og nemt anvendelig video. http://www.youtube.com/watch?v=3TKNakS3FAk i skulle også lige bruge et par minutter på at tjekke deres blog ud!
    http://mad-marie-mad.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Smart video, tak for det! Jeg kigger forbi :-)

      Knus,
      Chris

      Slet