For et par uger siden lavede jeg disse skønne rugbrødsboller med tørret frugt og lakrids, som min bror og jeg kunne have med i skole, både som frokostboller men også som en mættende snack når den søde tand kaldte. De smagte superskønt, og det er bestemt ikke sidste gang, de bliver lavet herhjemme. Jeg kunne også forstille mig at de var skønne til et ostebord i tynde, lange skiver, da tørret frugt går rigtig godt sammen med gode oste, og så er de super dekorative med de fine tørrede frugter.
RUGBRØDSBOLLER MED LAKRIDS, NØDDER OG TØRRET FRUGT 10-12 STK
25 g gær
½ l vand
½ spsk salt
1 spsk lys sirup
1 spsk salt lakridssirup
6,5 dl rugmel
1½ dl solsikkekerner
2 dl hørfrø
1 dl hvedemel
10 tørrede abrikoser
6 tørrede figner
1 håndfuld tørrede tranebær
1 håndfuld valnødder
Opløs gærret i vandet og tilsæt salt og de 2 slags sirup. Rør lidt efter lidt rugmel, solsikkekerner, hørfrø og hvedemel i, måske er det ikke nødvendigt at bruge alt melet. Hak de tørrede frugter og valnødderne groft og tilsæt dem til dejen. Ælt dem 5 minutters tid med en elpisker med dejkroge på. Lad dejen hæve et par timer, du kan også sagtens lade den stå køligt til næste dag. Del dejen i 10-12 klumper og form dem som aflange boller. Læg dem på en bageplade med bagepapir og bag ved 190 grader i 25-30 min. Nyd dem inden de næste par dage, eller rist dem hvis de begynder at blive kedelige.
BISOUS,
Chris
Årh, hvor ser de gode ud! Elsker figner og abrikoser i brød - og så især når de får selskab med en god gang nødder. Er sikker på de går godt i spænd med en skive ost og en kop kaffe :D
SvarSlet- Anne
Mange tak, Anne! Ja jeg er også vild med tørret frugt i brød, det giver sådan en dejlig, naturlig sødme. Ja, de var så skønne med god ost til, får helt lyst til at sætte en portion dej til hævning ;-)
SletKnus,
Chris
De ser spændende ud! Hvor har du købt salt lakridssirup? :-)
SvarSletMange tak, de smager super dejligt! Den er fra Johan Bülow og kan bl.a. købes i Magasin :-)
SletKnus,
Chris
Mmmm! De ser SÅ lækre ud. Jeg skipper dog lakridsen, selvom det nok er det der gør dem specielle, men kan virkelig ikke lide smagen af lakrids. (jeg er en dårlig dansker, hæhæh)
SvarSletMange tak! Det kan du sagtens, den ligger bare som en lille undertone, så de kan helt sikkert laves uden lakrids med stor succes! :-)
SletKnus,
Chris
Årh hvor lyder og ser de bare gode ud! Jeg ville så meget ønske at jeg kunne begive mig i krig med det. Men tror ærligt, at jeg er for doven til det :(
SvarSletTusind tak, Ida! Haha, ja det er jo lige det - de kan i hvert fald klart anbefales! :-)
SletKnus,
Chris
Kan de fryses ned? :-)
SvarSletHej Frederikke,
SletDet tror jeg helt sikkert godt de kan, jeg ville nok bage dem lidt mindre end ellers, og så blot tø dem op og give dem et par minutter i ovnen :-)
God søndag,
Chris
Uha, dem vil jeg give mig i kast med i dag, for min melkaffe bugner af rugmel :)
SvarSlet