27 juni 2013

NEMME, KOLDTHÆVEDE ØLANDSBOLLER MED SOLSIKKEKERNER


Hos os er det den ultimative weekendsluksus med nybagte ølandsboller på morgenbordet, og det sker egentlig lidt for sjældent, i forhold til hvor let dejen til disse boller er at smække sammen: den skal nemlig blot røres sammen med en træske, og stilles køligt til næste morgen, hvor dejen klattes op som enten brød eller boller, efterhæves kort og til sidst bages ved høj varme, hvor de bliver lækre, sprøde og gyldne. Og så skal de nydes lige fra ovnen og med rigelige mængder smør! Opskriften har jeg fundet bagpå posen med ølandshveden, og som en ekstra bonus kræver de hverken røremaskine, æltning eller surdej - så der er altså ingen undskyldninger for ikke at servere lune ølandsboller til morgenmad i weekenden :-)

NEMME, KOLDTHÆVEDE ØLANDSBOLLER MED SOLSIKKEKERNER CA. 12-15 STK (ELLER 2 BRØD)
6 dl koldt vand
15 g gær
1 dl yoghurt naturel (fx A38)
1 spsk honning

5 g havsalt
750-800 g stenformalet ølandshvede
1 dl solsikkekerner

Rør gøren ud i vandet til den er helt opløst. Tilsæt yoghurt, honning og salt og rør godt. Tilsæt melet lidt ad gangen til dejen har den ønskede konsistens, den skal være ret våd, men der skal stadig være nok mel i til at dejen vil hæve op når bollerne bages. Jeg brugte alle 800 gram. Tilsæt solsikkekernerne og rør dejen godt igennem med en træske til den er uden klumper. Film skålen eller tag en plastikpose omkring og stil den køligt, fx i køleskabet eller i en kold kælder natten over (ca. 8-12 timer). Tænd ovnen på 250 grader og lad bageplader (og evt pizzasten hvis du har) blive varme sammen med ovnen. Skær med en brødspatel eller lignende passende størrelser ud og læg bollerne op på bagepapir. Lad dem efterhæve i ca. 20 min. Når ovnen er helt varm hives bagepapirene med bollerne over på de varme bageplader og bollerne bages i 15-20 min. eller til de er gyldne og lækre - hold endelig øje med dem. Nyd dem lune med smør til morgenmaden, med lækkert fyld i til frokosten og som tilbehør til suppe om aftenen.



BISOUS,
Chris

17 kommentarer:

  1. Koldthævede boller er det bedste brød der findes... De der ser SÅ lækre ud!

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt enig, det gør altså bare noget helt særligt for smagen! Tusind tak, de var også super skønne! :-)

      God weekend,
      Chris

      Slet
  2. De ser SÅ lækre ud! Jeg elsker nybagte boller og kan næsten dufte dem ;-)
    Hvor kan man købe ølandshvede? Det har jeg aldrig prøvet at bage med.

    SvarSlet
  3. Tusind tak, de var også drøngode! Ja, nybagte boller er der altså ikke meget der slår! Jeg brugte Ølandshvede fra melproducenten Grupe&Meyer som bl.a. forhandles i SuperBrugsen :-)

    God weekend,
    Chris

    SvarSlet
  4. De skal i hvert fald prøves.
    Har lige købt og bagt burgerboller med Ølandsmel for første gang - Har længe tænkt på det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må du gøre, Trine, de er SÅ gode! Årh ølandsburgeboller - det er da genialt, tak for tippet! Kan lige forestille mig dem fyldt med grillet kylling, grøntsager og massere guacamole - perfekt sommermad! :-)

      God weekend,
      Chris

      Slet
  5. Har netop bagt en portion. Dog bare med almindeligt hvedemel og græskarkerner istedet.
    Det blev rigtig gode og saftige.
    Tror jeg skal have skaffet en pose ølandshvedemel til næste gang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at høre, Kathtine! Lyder virkelig lækkert med græskarkerner. Ja, det må du prøve - det smager så skønt! :-)

      Knus,
      Chris

      Slet
  6. Hej Piger
    Jeg så en omtale af jeres dejlige madblog og har med interesse læst på den, knaldgodt initiativ! – jeg har også fundet et par opskrifter, som skal prøves.

    Jeg laver selv en blog, hvor jeg ofte omtaler og viser den mad, jeg laver i det daglige. Derfor kunne jeg godt tænke mig at omtale jeres blog og vil spørge jer, om det er i orden, også med et par billeder af jer og jeres mad. I behøver ikke sende mig billeder, jeg snupper nemt et par stykker fra jeres side og omtalen fra Samvirke.


    Jeg håber meget på jeres ja’er.

    Venlig hilsen
    Ole Ryolf
    http://www.oleryolf.blogspot.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at høre, Ole, tak! Selvfølgelig, det gør du da bare! Vi glæder os til at se det! :-)

      Knus,
      Chris

      Slet
  7. Mums de ser lækre ud. Har lige netop købt min første pose Ølandsmel - så må vi se hvad der kommer ud af det. Men tak for lækker inspiration piger. I gør det så godt!

    //Anja fra madkollektiv.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Anja! Ølandsmel er virkelig lækkert - kan klart anbefale at du kaster dig ud i disse nemme boller! DEJLIGT at du kan lide bloggen - tak for de søde ord! :-)

      Knus,
      Chris

      Slet
  8. Hold da k... de ser lækre ud! Jeg kan selv rigtig godt lide at bage, men jeg tvivler på, at jeg kan få resultatet til at ligne jeres. Men det skal da blive et forsøg værd :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Bjarne - det var de bestemt også! Er sikker på de bliver gode, jeg bager faktisk ikke så tit, men disse boller var så nemme at det ikke rigtigt kunne gå galt! Håber du kaster dig ud i det :-)

      Knus,
      Chris

      Slet