06 april 2013

PERLESPELTSALAT MED PESTO, ÆBLER, AVOKADO OG LAKS


Foråret er endelig på vej, så det er om at få gang i en masse skønne og lette retter, fyldt med farver, sprøde grøntsager, vitaminer og selvfølgelig massere af smag! Jeg lavede derfor denne skønne perlespeltsalat, der inspireret af dygtige Ditte fra The Food Club blev vendt i pesto. Jeg lavede min egen af mynte, spinat og massere af citron og det smagte super skønt og friskt! Derudover bestod den af syrlige æbler, perfekt modne avokadoer, sprøde radisser, spinat, rødløg, mandler og et godt stykke laks med massere af citron on the side. Du kan lave salaten af lige hvad du har lyst til, og det er den perfekte måde at få tømt ud i køleskabet, men jeg vil dog klart anbefale at du beholder avokado og æbler i salaten - det smager SÅ godt sammen!

PERLESPELTSALAT MED PESTO, ÆBLER OG AVOKADO TIL 4 PERSONER - SERVER BAGT ELLER PANDESTEGT LAKS TIL
2,5 dl perlespelt
10 radisser
2 syrlige æbler
2 håndfulde spinat
½ dl mandler, groft hakkede
½ bundt mynte, groft hakket*
1 lille rødløg, skåret i tynde skiver
1 moden avokado
4 spsk god grøn pesto, fx myntepesto (+ ekstra citronsaft hvis du ikke laver din egen pesto)
½ citron

Kog perlespelten som anvist på pakken. I mens ordnes grøntsagerne. Skyl radisser og skær dem i tynde skiver, brug evt et mandolinjern. Skyld æblerne, fjern kernehuset og skær dem i tern. Skyl spinaten og nip de groveste af enderne af. Skær avokadoen i tern. Skyl den færdigkogte perlespelt i koldt vand og vend den i pesto og citronsaft. Vend derefter alle grøntsagerne og de hakkede mandler og mynte i salaten. Server med bagt eller pandestegt laks.


HUSK FORRESTEN AT DET ER I MORGEN TIDLIG AT I KAN SE OS I GO' MORGEN DANMARK,
Chris

16 kommentarer:

  1. Åh hvor ser det godt ud! Med al den ekstra tid man har, ca det nok noget man burde kaste sig ud i

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak! Det må du helt klart gøre, det smager skønt og friskt som foråret! :-)

      Knus,
      Chris

      Slet
  2. Hvor ser det lækkert ud som altid! :-)
    Jeg er desværre ikke hjemme i morgen, når det er I er i Go' Morgen Danmark :-(
    Ved I om man kan se det på et senere tidspunkt, eller på nettet måske?
    - I hvert fald så rigtig held og lykke, og stort tillykke med at I er kommet så langt som I er:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Yes, det kan findes på nettet, vi skal nok smide nogle links op senere. Og mange, mange tak!! :-)

      Knus,
      Chris

      Slet
  3. Uhm, ser bare så godt ud, som altid!

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, søde Anne! :-)

      God søndag,
      Chris

      Slet
  4. Det ser virkelig lækkert ud... Og super flot blog I har jer :)

    Kan det passer at der også er rød løg i?

    - Majbritt

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Majbritt,
      Mange tak, den var også super velsmagende! Tusind tak, det er vi meget glade for at høre! Jo, det havde jeg helt glemt, men godt spottet det var der nemlig, mange tak for lige at gøre mig opmærksom på det, jeg har tilføjet det til opskriften nu :-)

      Knus,
      Chris

      Slet
  5. Som altid lækre opskrifter og smukke billeder!



    fuckingfabulousblog.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, søde Celine! Og også tak for alle dine skønne kommentarere - dem sætter vi stor pris på! :-)

      Knus,
      Chris

      Slet
  6. Hvor gør I det godt!! Super inspirerende blog :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, det er vi meget glade for at du synes! :-)

      Knus,
      Chris

      Slet
  7. Det ser lækkert ud, gode billeder. Hvordan har I fjernet skyggen og kanten på jeres billeder? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Christine,
      Tusind tak! Uh ha, det ved jeg desværre ikke, det er længe siden vi har lavet designet på vores blog, men jeg tror aldrig der har været skygger i vores skabelon :-)

      Knus,
      Chris

      Slet
  8. Herhjemme er vi kæmpe fan af laks og speltkerner og på menuen i aften står der faktisk "Laks på bundt af porre og speltkerner" :-)
    Jeres opskrift skal så meget prøves! Snart! Jeg elsker avokado og jeg elsker pesto. Tror denne ret er lige mig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også nogle af mine alltime favoritter! Lyder skønt med porrer til! Ja, det lyder da lige som en ret for dig! :-)

      Knus,
      Chris

      Slet