13 juni 2011
PLAT DE PÂTES SANS LES PÂTES // PASTARET UDEN PASTA
Okay, jeg kan godt se nu at det ikke ser virkelig charmerende ud på billederne, men det smagte altså virkelig dejligt! Jeg undgår nemlig så vidt muligt pasta, ris osv. og for det ikke skal være løgn, så undgår jeg også hvidt brød, men nu havde jeg stået og bagt det, og det var helt varmt og friskt, så jeg kunne ikke lade vær med lige at snuppe en skive :-) Opskriften på brødet kommer en af de kommende dage. Nå men tilbage til "pastaretten" som jo ikke er pasta. Jeg havde læst i en opskrift at man kunne bruge squash i stedet for pasta, så jeg tænkte det lige måtte prøves af. Det havde nok været lettere bare at rive dem, men jeg gik i stedet i gang med en kartoffelskræller, så det kom til at ligne spagetti. Derefter fandt jeg en masse ting frem som virkede lidt italienske, friske tomater, soltørrede tomater, bøf-mozerella, basilikum, og en slags dressing af rød pesto, oliven olie og citronsaft. Jeg synes det smagte præcis ligeså godt som normal pasta, så det er nok ikke sidste gang at jeg vil bruge det koncept. Laksen grillede min far, og så lavede jeg et lille mix af forskellige krydderurter, purløg, dild, timian, basilikum, som jeg blandede sammen med noget oliven olie, citronskal og citron saft, til sidst smøres det på laksen.
Bisous Chris.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Spændende opskrift! Jeg forstår dog ikke helt, hvad du gør med squashen? Er den bare rå eller koger du den også en smule som pasta, så det er mere medgørligt?
SvarSletkh Rikke
Hej Rikke,
SvarSletDen er bare rå, hvilket gør den superlet at arbejde med, og så smager det friskt :-)
Bisous