17 juli 2011
COPINES // VENINDER
Jeg havde aftalt med 3 af mine gode veninder at de kunne komme forbi til aftenhygge. Vi startede med ristet rugbrød med rød pesto og rucola, og en drink med hyldeblomst, boblevand og frosne jordbær. Til forret var der gazpacho (LINK) som jeg har lavet før, til hovedret lavede jeg italiensk salat som jeg også har lavet før (LINK), virkelig simpel og lækker, og friskbagt brød der var virkelig let at lave: 200 g speltmel, 300 g hvedemel, 25 g gær, 3½ dl vand og ½ tsk salt, opløs gæren i noget af vandet, derefter tilsættes melen, salt og resten af vandet, lad det hæve i 1 time, del dem i 4 små flutes og bag dem til de er lysebrune og sprøde. Til dessert lavede jeg cappucino kage med massere af friske bær: - (Fra Altfordamerne)
Bund:
180 g hvedemel
75 g sukker
30 g fint hakkede mandler
90 g koldt smør
1 nip salt
1 æg
Creme:
125 g hvid chokolade
125 g mørk chokolade
1½ dl piskefløde
2 tsk nescafé
Topping:
1 dl piskefløde
1 spsk flormelis
Endvidere:
Friske bær - en masse
Bland mel, sukker, salt og meget finthakkede mandler sammen i en skål. Skær smørret i små terninger, og smuldr dem i. Saml dejen med lidt æg. Ælt den hurtigt, så den er sammenhængende. Det er forskelligt, hvor meget æg den har brug for for at samles. Stil den koldt i ½-1 time. Rul den ud mellem 2 stykker bagepapir. Læg dejen i en lagkageform (eller en lav, tynd tærteform) med det ene stykke bagepapir i. Tryk dejen til i kanten, og skær den lige. Prik bunden med en gaffel. Bag den midt i ovnen ved 190° i 20-25 minutter. Køl den helt af. Lav cremen imens: Bræk chokoladen i små stykker, eller hak den fint. Varm fløde og Nescafé op i en gryde, og rør chokoladen i. Rør, til det er smeltet og er en glat masse. Hæld cremen i tærtebunden, og stil den i køleskab i 3-4 timer eller til næste dag. Pisk resten af fløden til skum, og vend flormelis i. Fordel det over tærten, og pynt med masser af friske bær.
Bisous Chris!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Det var så lækkert Chris. Tak for en dejlig aften <3
SvarSlet-kys jules
Det var godt at høre, og endnu bedre at se jer! <3
SvarSlet- kys Chris