31 august 2011

PAPILLOTES ET SALADE AUX PRUNES // FOLIEPAKKER OG SALAT MED BLOMMER







Blommesalaten var én vi fik på MAD FoodCamp festivalen, som en smagsprøve, jeg fik ikke 100% fat i opskriften, men jeg er ret sikker på at jeg har genskabt den. Jeg har længe gerne villet lave folieopakker, da de er både smukke og lette. De vil helt klart være lækre på grillen næste sommer, og kombinations mulighederne rækker ud i det uendelige. Jeg har blandet en masse af mine favoritter i denne her version, som endte virkelig vellykket. Salat og foliepakker til 4 :-)
FOLIEPAKKERNE
550 g kyllingfiletter
4 faste, store blommer
en håndfuld mandler
8 tørrede abrikoser
50 g feta
2 spsk solbær eddike 
2 spsk olivenolie
salt + peber
1 spsk honning
mynteblade
Steg kyllingen gylden på panden, og skær den i lidt mindre stykker. Rul 4 stykker folie ud, fordel kylling, blommer i kvarte, hakke mandler, feta, myntebalde og abrikoser i mindre stykker, så der er lige meget i hver. Bland derefter en dressing af solbær eddike, olivenolie, salt + peber og honning. Hæld lige meget på i hver af de 4 pakker. Sæt dem derefter i en 180 grader varm ovn i 10-15 minutter. Server dem med lidt friske myntebalde over.
BLOMMESALAT
8-9 blommetomater 
1 stort rødløg
solbær eddike
salt + peber
honning
mynteblade
Skær blommerne i skiver og rødløget meget tyndt. Hæld lidt solbær eddike og salt + peber over, pynt til sidst med friske mynteblade.

Som I kan se går både mynte, honning, blommer og solbær eddike igen i de to opskrifter. Jeg kan godt lide at tingene hænger lidt sammen, dog uden at det minder for meget om hinanden og bliver kedeligt :-)
Ha' en dejlig aften alle sammen!
Bisous Chris

2 kommentarer:

  1. Nøj hvor mumset.. Jeg bliver helt sulten, selv om jeg har spist!
    Har ikke rigtig brugt blommer i varm mad.. Mere ferskner og ananas.. men I har givet mig lyst til at lave jeres foliepakker ;-)

    SvarSlet
  2. Hej Stine!
    Haha, mange tak! Jeg tror helt sikkert også at du kan bruge ferskner i stedet for, hvis du er mere til det :-)
    - Chris

    SvarSlet