Vi havde en hel masse æbler der skulle bruges i en ruf, og derfor blev det til æblekage, eller det er jo nærmere en grød eller mos, med sukkerrasp og flødeskum. Jeg elsker den dessert. Mest fordi at den altid frembringer de skønneste minder fra da jeg var mindre, og var på besøg hos min dejlige mormor sammen med min jævnaldrende kusine. Efter medister, kartofler og verdens bedste brune sovs, stod denne geniale dessert og ventede på os. Men jeg er nok ikke den eneste der har den slags minder med denne 'kage' og en bedsteforælder. Jeg er ret vild med sure ting, og synes ikke at mosen behøver være alt for sød når der også serveres fløde og rasp til. Så I må lige smage jer frem til hvad I synes om. Her er opskriften til 3-4 personer
- 1 kg syrlige æbler
- Vand der dækker grydensbund
- Vanilje eller sukker, til at smage til med.
- SUKKERRASP:
- 1 dl rasp
- ½ dl sukker
- 40 g smør
- Æblerne skrælles og kernehuset fjernes. Derefter lægges de i en gryde med lidt vand, og koges til de er helt bløde, de kan eventuelt moses meget let med en gaffel. Smag til med sukker eller vanilje, selvom du måske ikke synes mosen er for sur, skal du huske at sukker fremmer smagen.
- I en pande smeltes smør. Rasp og sukker heldes ved, og når det begynder at blive gyldent, skal du fjerne panden fra varmen da det steger videre selv.
- Pisk lidt flødeskum let, og server dem i fine glas, i skiftevis lag af æblemos og raspen. Slut af med flødeskum og server straks. Mosen kan også opbevares i køleskabet i et par dage, og smager også skønt kold.
Bisous Chris
Hej piger!
SvarSletFørst og fremmest tak for en dejlig dejligt blog, den er virkelig inspirerende! Jeg står og skal have middag her på lørdag, og I har været en stor hjælp!
Dog vil jeg lige komme med noget konstruktiv kritik; jeg er lidt ked af at i ikke har kategorier her på bloggen, fx. en dessert så hvis man har behov for en desert at man så kan søge direkte der igennem, og ikke behøver at gå heeele bloggen igennem, det ville i hver fald være til stor hjælp og bare generelt organisere det bedre! (-:
Hej Cecilie!
SvarSletMange, mange tak! Hvor er det dejligt at du kan bruge bloggen! :-)
Med hensyn til kategorierne her på bloggen, så er det noget vi er meget opmærkesomme på, og længe har forsøgt at få lavet, men vores skabelon er simpelhen for gammel. Jeg kan desværre ikke afsløre for meget, men der kommer snart til at ske nogle spændende ændringer på bloggen, hvilket vil medføre et opskriftinddeks. Tusind tak fordi du giver din mening til kende, det sætter vi virkelig meget pris på! :-)
- Chris
UUUHHHM LÆKKER SULTEN!! ! Jeg er nu fastlæser!
SvarSletKig forbi:
www.smileandeatcake.blogspot.com
Hej Victoria!
SvarSletTusind tak! :-) jeg har før været forbi din blog, den er simpelhen så flot! Troede jeg var fast læser, men det er jeg i hvert fald nu!
Chris