27 september 2011

TORTILLAS AVEC DU POULET, GUACAMOLE ET LÉGUMES // TORTILLAS MED KYLLING, GUACAMOLE OG GRØNTSAGER





Det er ikke så tit jeg har tid eller overskuddet til at lave en særlig lækker frokost når jeg kommer hjem fra skole, men idag besluttede jeg mig for at tage mig tiden til det. Og når man endelig tager sig sammen til det, er det virkelig det værd, der er ikke noget bedre end god frokost, og så besværligt er det jo heller ikke ;-) Jeg puttede bare de grøntsager i jeg kunne lide, men hvis nu man er vild med rød peber, majs etc, så er det bare med at putte det i! Til 1 person:


Fyld:
2 små fuldkorns madpandekager
Cirka 1/4 agurk
2 tomater
Et hoved hjertesalat
Cirka 2 tsk. stærk tomatsalsa
3 kyllingeinderfileter
Olivenolie
1 rød chili
2 fed hvidløg

Guacamole:
1 avocado
1 spsk. fromage frais eller creme fraiche
Et skvæt citron saft
Salt
Peber

Forvarm ovn på varmluft på 150 grader. Skær kyllingen i tern. Varm olivenolie på panden, og smid hvidløg og chili på. Lad det stege i cirka 1 minut. Put derefter kyllingen på, og lad den stå og simre på lavt blus - skal steges i cirka 10 minutter, men husk at tjek efter om den er godt gennemstegt.
Pak madpandekagerne ind i folie, og varm dem i ovnen i 8-10 minutter.
Skrab al kødet ud af avocadoen, og put det ned i en skål. Blend med en stavblender, eller mos med en gaffel. Det er lidt en smagssag hvor blendet man kan lide det, jeg kan godt lide det med lidt "klumper" i stadig, men nogle kan bedst lide det helt lindt. Smag dig frem. Put fromage frais i, og citron, salt og peber. Husk at smag på det undervejs, det er den nemmeste måde at se hvordan det skal være.
Skær alle grøntsagerne i passende størrelse, og "saml" pandekagerne: Tag pandekagerne ud af ovnen, og læg dem på en tallerken. Smør med guacamole og salsa, og fordel grøntsagerne. Smid kyllingen ovenpå, og spis mens de stadig er varme :-)

Bisous Klara

6 kommentarer:

  1. Hej, synes det er nogle rigtig gode og spændende opskrifter i laver!
    Er fast læser.

    Billedeuni.blogspot.com

    SvarSlet
  2. Hej Signe,

    Det er altid dejligt med sådan en kommentar, tusind tak! Vi sætter virkelig pris på det :-)

    Bisous Klara

    SvarSlet
  3. Det ser rigtigt lækkert ud. Er vildt imponeret over hvor sundt I spiser, specielt jeres alder taget i betragtning. Her hvor jeg bor (Spanien) synes jeg at mange unge lever af burger, pizza, pasta etc.

    SvarSlet
  4. Hej Lene,

    En del af vores venner synes også at vi til tider kan være lidt for sunde. Men jeg, personligt foretrækker f.eks. et lækkert friskbagt rugbrød frem for kage, haha ;-)

    - Og tak!
    -Jose

    SvarSlet
  5. Ser lækkert ud!
    (Hvordan kan det være I bruger fransk om retterne?? det er så vidt jeg ved mexikanske retter...)

    Mvh LaCucinaNada

    SvarSlet
  6. Hej Nada,

    Tusind tak! Det smagte også skønt. Vi skriver altid "titlen" på retterne på fransk, så det har ikke noget med selve retten at gøre :-)

    - Klara

    SvarSlet