29 november 2011

CONFESERIES // KONFEKT







Jeg var på julestue på Bernstofslot sidste weekend og der fik jeg købt min første plade Valrhona chokolade. Jeg har glædet mig som et lille barn til at kunne bruge den. Anne au Chocolat bruger Valrhona i de fleste af hendes lækre opskrifter. Hun har rigtig meget forstand på det, og er meget inspirerende når det kommer til chokolade.


I det nye Femina blad fandt jeg en smart guide til hvordan man smelter chokolade. Nu tænker i sikker, hvorfor ikke bare smelte det i et almindeligt vandbad? Det gjorde jeg også, men chokoladen bliver ikke lige så "glat" og nem at arbejde med. Den klumper og størkner. Så her er en guide til hvordan du smelter din chokolade:

  • Start med at tag 3/4 af chokoladen i en almindelig porcelænsskål
  • Kom skålen i mikroovnen og giv den 30 sekunder af gange på mellem styrke
  • Temperaturen må ikke overstige 50-55 grader og hvid og lys må ikke overstige 47-49 grader.
  • Når al chokoladen er smeltet tilsættes den sidste 1/4 af chokoladen, i små bidder af gangen. Rør til det er helt smeltet før du kommer mere i. 
  • Fortsæt til temperaturen er 27-29 grader
  • Nu skal chokoladen opvarmes igen før den er klar til brug.
  • Opvarm i 10 sek. af gangen til temperaturen når de 32-34 grader.
  • Nu er chokoladen klar til brug.
Jeg lavede lidt forskelligt konfekt, men nogle af dem er:

LAKRIDS-STAMMER:
Sød lakrids, i stænger
Valrhona chokolade, eller bare almindelig mørk chokolade
Hasselnødder
Lakrids marcipan (Laves af lakridsekstrakt pulver og almindelig marcipan)

Rul lakridsmarcipanen ud med en kagerulle og kom den om lakridsen, den danner et ca. 5 mm tyndt lag rundt om lakridsen. Smelt chokoladen efter guiden. Dyp lakridsen i og lad den tørre med en hasselnød på toppen.


FLEUR DE SEL CHOKOLADE:
Valrhona chokolade
Hasselnøddekerner, hele
Fleur de sel (Maldon salt kan også gå)

Smelt chokolade efter smelteguiden og kom 1-2 hasselnødder i en lille papir form. Hæld chokoladen over og lad den tørre. Når den er næsten tør drysses der lidt fleur de sel ud over.


ABRIKOS KONFEKT:
Opskrift på abrikos konfekt

Bisous Jose

9 kommentarer:

  1. Ej hvor ser det skønt ud! Tak for tippet med den smeltede chokolade, det vil jeg helt sikkert huske på når jeg skal i gang med konfekten ;)

    Fortsat god onsdag,
    kærligst Caroline

    SvarSlet
  2. Neeej hvor smagte de altså godt! :-))
    Skal helt sikkert selv igang med at lave konfekt, men de bliver langt fra ligeså lækkert og flot som dine ;)
    knus, og glædelig sidste dag i november

    SvarSlet
  3. mmmmmmmmmmmm hvor ser det goodt ud!!

    antonierikardsson.blogspot.com

    SvarSlet
  4. Caroline; Ja, jeg vidste slet intet om temperering af chokolade, men da jeg så det indslag var der ingen undskyldninger for at gå i krig med konfekten!

    Julie; Er glad for du kunne lide dem. Håber på at jeg kan smage dine!! Vi ses du, og glædelig 1 december til dig <3

    Antonie; Tusinde tak!!

    /Jose

    SvarSlet
  5. Det ser godt nok ualmindelig lækkert ud. Jeg elsker saltflager sammen med chokolade og den ide tror jeg også jeg vil huske til når vi snart skal lave konfekt.

    SvarSlet
  6. Jeg synes at det var den lækreste af dem alle, så dem synes jeg helt bestemt du skal gå i krig med! ;)

    /Jose

    SvarSlet
  7. hvor er saltet fra Camargue fra, kan man købe det i danmark, eller er det købt i Camarque?

    SvarSlet
  8. Hej Mia, det er desværre købt i Frankrig. Det er faktisk det eneste salt vi bruger herhjemme fordi de bare giver en meget bedre smag end almindeligt bordsalt. Desværre

    /Jose

    SvarSlet
  9. If one innocently applies an insufficient amount of sealer on a very porous concrete material, the
    said material may not be effective at all. If a hairline
    crack in concrete has turned into a large crack, it will need to be cleaned out before the patching and
    repairing process. And when we would cut
    for the plumbing work, I had to patch around that and make it solid.

    SvarSlet