27 december 2011

SALADE DE CHOU ASIATIQUE // ASIATISK KÅLSALAT




Man kan kalde det kærlighed ved første bid, da jeg smagte denne kålsalat. Den falder lige i min smag med det asiatiske og med det sprøde, sprøde kål der knaser. Dressing er virkelig med til at gøre denne salat en sikker vinder og hvis du serverer den med en lækker crispy laks så kan du helt sikkert ikke gå helt galt i byen! ;-)

Den er fra kogebogen "Det gode køkken - Mad mod kraft" så ikke nok med at den er sund og sød er den også kraft forebyggende. De laver iøvrigt også en masse andre gode salat opskrifter.

ASIATISK KÅLSALAT:
250 g hvidkål
250 g rødkål
3 store gulerødder
2 forårsløg, skåret i skrå skiver
1 stor håndfuld usaltet jordnøddekerner
3 spsk. sesam
Revet skal fra 1-2 limefrugter
1-2 stængler citrongræs
1 bundt frisk koriander

DRESSING:
Saft fra ½ økologisk lime
2 spsk sesam olie
2 spsk olivenolie
2 spsk sød chilisauce
2 spsk sojasauce
2-3 spsk revet ingefær.

Snit kål og gulerødder fint og bland med forårsløg, citrongræs, limeskal og koriander. Rist jordnødder og sesam på en tør, hed pande til de er let gyldne.
Vend det hele i dressingen og server.

Retten kan sagtens spise næste dag eller i madpakken. Den bliver næsten kun bedre, fordi den tager smag af de forskellige smagsgivere som ingefær og citrongræs.



Bisous Jose

4 kommentarer:

  1. Yum. Den ser virkelig lækker ud! Jeg elsker råt kål - den må jeg hellere gemme i min opskriftsmappe(:

    - Kit

    SvarSlet
  2. Nu er jeg jo selv asiat, så spiser dette en salat med nogenlunde samme opskrift som denne relativt ofte - og man bliver aldrig træt af det. Mmh!

    Vil i øvrigt bare sige, at jeg er vild med jeres blog. Håber aldrig I stopper! :)

    SvarSlet
  3. Det synes jeg helt sikkert du skal gøre Kit!!! :-)


    Ej hvor spændende, må jeg høre hvordan du laver din Quyen?? Og tusind tak, vi er glad for alle dine kommentarer, det må du gerne blive ved med :-)

    /Jose

    SvarSlet
  4. Hvordan mon I tilbereder citrongræs? Skal man blot skære det ud - eller koge det først (der står det skal varmebehandles på pakken?). :)

    SvarSlet