09 december 2012

GAUFRES DE BANANE ET NOISETTES || BANANVAFLER MED BANAN OG HASSELNØDDER

Siden jeg så bananvaflerne hos Anne, har der ikke været et weekendmorgenbord uden dem. De mætter rigtig godt, smager fantastisk og er endda glutenfrie. I Meyers Almanak så jeg en opskrift på hasselnøddevafler med æblekompot, så den idé måtte prøves af på bananvaffelfacon - en stor succes! Du kan pynte dine vafler med hvad som helst - granatæblekerner, blommetern, yoghurt, kompotter, nødder og chokolade - you name it! Mine blev serveret med æblekompot, yoghurt i råcremes forklædning, æbletern og honningristede valnødder mens vi kiggede på den fine adventssne.
BANANVAFFEL MED HASSELNØDDER TIL 1 PERSON (GANG OP)
200 g hasselnødder
Først må vi lave en portion hasselnøddemel, denne portion giver meget mere, end man behøver til 1 vaffel, men skal du lave 4-5 stykker, passer det perfekt. Ellers kan det jo gemmes og bruges en anden god gang. Tænd ovnen på 200 grader. Læg hasselnødderne på en bageplade med bagepapir og rist dem i 10 min. Nulder skallerne af dem og kør dem til mel på en foodprocessor.
DERUDOVER
1 lille bananer
1 æg
3-4 spsk af hasselnøddemelet (kan erstattes fx mandelmel, havregryn og kokosmel)

1 tsk vanilje
1 tsk kanel
½ tsk kardemomme
Smør eller kokosolie til stegning
Mos bananen godt og rør den sammen med ægget. Bland resten af ingredienserne i bortset fra smørret. Tænd vaffeljernet og smør det. Hæld vaffeldejen på og steg den til den er gylden og lækker, det tager et par minutter. Server med din yndlingstopping.

ADVENTSKRAM,
Chris

8 kommentarer:

  1. mums, hvor lyder de lækre! og skønne billeder som altid:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Linda! Og i lige måde, jeg elsker dine altid stemningsfyldte billeder :-)

      Du ønskes en herlig søndag,
      Chris

      Slet
  2. mh, lækkert! Overvejer lige tanken om hvor vaffeljernet befinder sig i huset!
    - Julia, foodallaroundtheworlddk.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må du gøre, Julia, de er så skønne! :-)

      Knus,
      Chris

      Slet
  3. Uh, det ser lækkert ud! Må jeg spørge om, hvad for et vaffeljern du bruger? De ser da noget nær perfekt bagt ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Emilie, du må prøve dem engang, de er så gode! Det er en nu bare en gammel model fra Melissa, men det er super godt! :-)

      Chris

      Slet
  4. Det lyder lækkert - flotte billeder :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. De smager så skønt - tusind tak ;-)

      God jul,
      Chris

      Slet