19 januar 2013

SKØNNE BOGHVEDECOOKIES MED CHOKOLADE, MUSCOVADO HASSELNØDDER OG FLEUR DE SEL


På den skønne blog Cannelle et Vanille faldt jeg over disse lækre, glutenfrie cookies med et touch af fleur de sel og en skøn dyb smag fra muscovadosukkeret. De blev kreeret sidste weekend og blev nydt som aftenforkælelse med en kop kaffe og te med største velbehag. Hos Cannelle et Vanille  er der brugt forskellige typer for glutenfritmel, men jeg valgte at holde mig til boghvedemel som kan købes i de fleste store supermarkeder. Nu bager jeg ikke cookies så tit, men disse var virkelig gode, og helt klart en opskrift jeg kommer til at vende tilbage til - og du burde bestemt heller ikke snyde dig selv! :-)

CANELLE ET VANILLES GLUTENFRIE COOKIES MED FLEUR DE SEL - 12-16 STK (hvis du altså kan holde fingerene fra dejen)
55 g smør, stuetemperatur
50 g lyst muscovadosukker
25 g rørsukker
1 lille æg
120 g boghvedemel
1 tsk vanillesukker
1 knsp fleur de sel + ekstra til drys
1/4 tsk bagepulver

85 g god mørk chokolade, grofthakket
50 g hasselnødder, grofthakkeder

Pisk smør og sukker godt og grundigt sammen. Tilsæt ægget og pisk igen godt. Bland i en skål boghvedemel, vanillesukker, fleur de sel og bagepulver sammen. Hæld det i sukker/æggeblandingen og rør godt rundt. Tilsæt grofthakket chokolade og hasselnødder og rør endnu engang. Skrab dejen ud på et stykke bagpapir og rul den sammen til en pølse. Mængden af færdige cookies afhænger af dejrullens tykkelse (og selvfølgelig også af hvor god du har været til at lade dejen være). Stil den på køl i 15 min. Skær herefter dejrullen ud i skiver à ca. 1,5 cm.  Læg dem på en bageplade og bag i en 180 grader varm ovn i 11-12 min. Lad dem køle af på en rist og nyd dem. Ellers kan de opbevares i en dåse.


VI HAR FORRESTEN LANGT OM LÆNGE FÅET LAVET EN FACEBOOKSIDE TIL BLOGGEN, FIND DEN HER: http://www.facebook.com/joseetchris

I ØNSKES EN HERLIG WEEKEND,
Chris

5 kommentarer:

  1. Det ser da bare super lækkert ud!
    Hvor er kaffekoppen forresten fra???

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Den er faktisk bare fra Tiger ;-)

      Knus,
      Chris

      Slet
  2. Mums, jeg har netop bagt disse skønheder - dog i en lidt revideret version:) - jeg var i tvivl om hvad moskvadosukker egentlig helt præcist er, men jeg brugte bare brun farin:) desuden brugte jeg flydende margarine(ca 4-5spsk, da det er uden mælk) -dermed var der ikke nogen grund til at sætte dejen på køl, så i stedet satte jeg bare nogle flade klatter dej med en ske;) vi var løbet tør for hasselnødder, så jeg brugte mandler i stedet, og jeg vurderede at 50g chokolade var rigeligt. Jeg glemte bagepulveret og brugte bare almindeligt middelhavssalt, og de blev sk*de gode! - Selvom det lyder som om, at jeg har ændret meget, var udgangspunktet jeres opskrift, og tak for den!!:) keep up the good work girls;)
    Venligste madhilsner fra Gry, www.nyd-maden.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor skønt at opskriften kunne bruges, Gry! Super smarte og lækre alternativer, det er nu altså også sjovest blot at blive inspireret af en opskrift og så derefter tilpasse den efter sin egen smag, det er jeg selv stor tilhænger af ;-)

      Rigtig god søndag,
      Chris

      Slet
  3. Som glutenallergiker er jeg meget glad for denne opskrift. Den smager slet ikke af glutenfri, men bare godt. Jeg bager dem igen og igen og igen og igen. Med mørk, lys og hvid chokolade......

    SvarSlet