06 februar 2013

GLUTENFRIE BANANPANDEKAGER MED BLÅBÆR OG VANILJE


Så er der bananpandekager - endnu engang! Vi håber ikke I er trætte af dem endnu, for det er vi i hvert fald ikke. Mættende, velsmagende, sunde og utroligt lette at lave - hvad mere kan man forlange af sin morgenmad? Denne gang er de med bagt med blåbær og vanilje og serveret med yoghurt, æblekompot og friske blåbær - slet ikke værst, faktisk den bedste version jeg har smagt til dato :-)

GLUTENFRIE BANANPANDEKAGER MED VANILJE OG BLÅBÆR - MORGENMAD TIL 2 PERSONER
2 små, modne bananer
3 æg

1 tsk vaniljepulver
1 god håndfuld blåbær
1 spsk kokosmel
2 spsk boghvedemel
DERUDOVER
Friske blåbær
4 store spsk æblekompot
4 spsk græsk yoghurt eller skyr

Mos bananerne grundigt med en gaffel. Slå æggene ud i de moste bananer og rør godt. Tilsæt vaniljepulver, blåbær, kokosmel og boghvedemel. Bland godt. Varm en slip-let pande op. Smid lidt kokosolie eller smør på og steg pandekagerne til de er gyldne og blåbærene springer. Server dem straks med friske blåbær, æblekompot og yoghurt.

KNUS,

Chris

6 kommentarer:

  1. De ser virkelig lækre ud.
    Jeg bliver altid så inspireret af jeres indlæg. Maden er ikke kun rigtig lækker, men I er simpelthen så dygtige til at tage de mest omponerende billeder - altid :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Ida! Hvor er det altså en herlig kommentar, du kan tro den varmer på sådan en kold vinterdag - TAK TAK TAK! :-)

      Knus,
      Chris

      Slet
    2. Uhm, de ser gode ud. Blåbær er også min favorit. Har ikke prøvet med kokos, men det vil jeg næste gang <3

      Slet
    3. Tusind tak, Mette! Ja blåbær er simpelthen så godt, kan ikke vente til de kommer rigtigt i sæson! Kokos kan klart anbefales <3

      Knus,
      Chris

      Slet
  2. Ser skønt ud - det skal klart prøves i weekenden. Meget inspirerede og stemningsfulde billeder :) - Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Mette! De kan klart anbefales, perfekte til weekendbordet! :-)

      Rigtig god søndag,
      Chris

      Slet