23 april 2013

SMUK QUINOASALAT MED ASPARGES, JORDBÆR, EDAMAME, FETA OG MYNTE


Forleden lavede jeg denne fine, fine quinoasalat fyldt med smag og sommerfornemmelser. Det er altid skønt når en salat er fyldt med kontraster, som for eksempel de sprøde asparges og den bløde feta eller de syrlige jordbær og de søde edemamebønner. Hele herligheden blev vendt i honning, god olie og massere af frisk lime, og jeg kan lige forstille mig, hvordan den bliver min allerbedste ven når grillsæsonen (forhåbentligt) snart begynder. Billederne er desværre ikke så skarpe i denne omgang, jeg havde nemlig været så smart at glemme mit kamera hos min søde mormor på Langeland, så jeg måtte tyg til en ældre sag af et kamera, jeg fandt frem herhjemme  :-)

QUINOASALAT MED ASPARGES, JORDBÆR, FETA OG MYNTE SOM TILBEHØR TIL 4 PERSONER
2,5 dl quinoa
300 g jordbær
500 g asparges
1 stort bundt forårsløg (jeg brugte 10 stk)
½ dl mandler
1 bundt mynte
100 g god feta- eller gedeost
150 g bægede edamamebønner, optøede 
DRESSING1 lime, saften af
1 spsk god olivenolie
1 tsk honning
Salt og peber

Skyl quinoaen grundigt i vand og kog den derefter som anvist på pakken, men sørg for at den stadig bevarer lidt bid. I mens ordnes fyldet. Skyl og nip jordbærene og skær dem i skiver. Skyl aspargene, bræk den træede ende af, og steg dem på et par minutter på en grillpande uden fedtstof, du kan også bruge en normal pande eller en rigtig grill. Skær aspargsene i stykker á ca. 2 cm. Skyl forårsløgene og skær dem i ringe. Hak mandler og mynteblade groft. Når quinoaen er kogt færdig hældes den i en si og skyldes kort i koldt vand, så den kan køle lidt af. Lad den dryppe af og hæld den i en stor skål. Vend det forbedredte fyld samt edamame og smuldret feta- eller gedeosten i salaten. Rør ingredienserne til dressingen sammen og vend den i salaten. Server med foreksempel grillet fisk.

Knus,
Chris

19 kommentarer:

  1. Ja, den er virkelig smuk! Ikke mindst pga. jeres fantastisk "foto-evner". Dejligt at det er ved at blive sæson for sommerlige salater osv.

    xxoo, Amelia
    follefillefou.wordpress.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Amelia! Det er jeg virkelig glad for at du synes, i sær fordi billederne måtte skydes med et andet kamera end det jeg vanligt bruger. Ja det er så skønt med alle de ingredienserne der titter frem for tiden :-)

      Knus,
      Chris

      Slet
  2. MUMS!! Hvor ser det bare super lækkert ud. Den afprøver jeg på mine veninder i morgen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, håber den falder I jeres smag! :-)

      Knus,
      Chris

      Slet
    2. Tøserne var helt vilde med den!!! Kunne dog desværre ikke opstøve edamame-bønner i det mørke Jylland i går, så vi måtte nøjes med almindelig ærter :(
      Men det smagte SUPER!!! Tak for ideen :)

      Slet
    3. Tøserne var helt vilde med den!!! Kunne dog desværre ikke opstøve edamame-bønner i det mørke Jylland i går, så vi måtte nøjes med almindelig ærter :(
      Men det smagte SUPER!!! Tak for ideen :)

      Slet
    4. Hvor var det skønt at høre! Jeg kunne forestille mig at ærter også var super lækkert i - i sær når man begynder at kunne få de friske! :-)

      Knus,
      Chris

      Slet
  3. Den ser virkelig lækker ud og perfekt som forårs/sommer salat.. Hvor køber man quinoa henne?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nadia!
      Ja lige præcis, perfekt til grillmaden - i sær fisk! Det kan købes i de store supermarkeder som fx Føtex og Superbrugsen :-)

      Knus,
      Chris

      Slet
  4. Mums. Hvor ser den bare helt fantastisk ud og dejlige ingredienser, der er brugt. Vil jeg glæde mig til at prøve af:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Emma! Ja, det er også nogle af mine favoritter! Skønt at du vil prøve salaten, den er et hit! :-)

      Knus,
      Chris

      Slet
  5. Be lively, be healthy and be delighted!

    Here is my site ... click through the following internet site

    SvarSlet
  6. Aahh, sommer! Salaten er simpelthen så flot. Og en lækker måde at bruge edamamebønnerne på! Jeg brugte dem i en varm grøntsagscurry, det var heller ikke tosset: http://susannromy.arendal.dk/2013/04/24/spicy-grontsagscurry/
    Tusind tak for en virkelig fin blog og masser af smukke opskrifter!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Susann! Ja, det er nemlig en herlig måde at få spist de lækre bønner på - man kan også sagtens bruge friske danske ærter i stedet når de kommer i sæson! Den lyder skøn din curry! Dejligt du kan lide bloggen :-)

      Knus,
      Chris

      Slet
  7. Uuuuuuuf, hvor ser det GODT ud!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak - det var det bestemt også :-)

      Knus,
      Chris

      Slet
  8. Har lavet denne salat i aften, dog uden mynte og med min egen olie/eddike dressing...men hold nu op, hvor er det bare en super flot og lækker salat, som er helt anderledes end de salater, som vi ellers spiser.

    Helt klart et hit til hele sommeren!!!!

    Tak.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det dejligt at høre at salaten faldt i jeres smag, og skønt at i lige justerede, så den passede jeres smagsløg, og hvad i havde derhjemme - det er lige sådan man skal gå til en opskrift ;-)

      Knus,
      Chris

      Slet
  9. Hejsa. Lyder lækkert. Hvor mange bønner?

    SvarSlet