10 juni 2013

GRILLEDE KALKUNSPYD I SENNEPSMARINADE MED RØDLØG, TIMIAN OG TOMATER


Disse flotte og farverige kalkunspyd med rødløg, tomater og sennepsmarinade blev kreeret en solrig dag i sidste uge. Kalkun fungerer virkelig godt på grillen, og kødet blev endda ekstra saftigt og mørt på grund af den sødmefulde juice fra tomaterne. Opskriften er inspireret af Claus Meyers Almanak, som er min go-to kogebog, når jeg mangler inspiration til aftensmaden. Hans opskrift er med gedekid, men det var altså ikke sådan lige til at opstøve, så det blev til kalkun i stedet, som fungerede glimrende! Spydene er perfekt gæstemad, da de er utroligt dekorative og samtidigt falder i de flestes smag. Jeg serverede en farverig butterbeansalat og grillede auberginer til, så det endte ud i et helt festligt sommermåltid! :-)

GRILLEDE KALKUNSPYD I SENNEPSMARINADE MED RØDLØG, TIMIAN OG TOMATER TIL 4 PERSONER
8 trægrillspyd
600 g kalkunbryst
1 spsk dijonsennep
2 spsk æblecidereddike
1 spsk olivenolie
Salt og peber
2 rødløg
16 cocktailtomater
Timian (gerne med blomster)

Læg træspydene i blød, så de ikke brænder når de grilles. Skær sener fra kalkunbrystet og del det derefter i tern af ca. 2x2 cm. Rør djion, æblecidereddike, olivenolie, salt og peber sammen i en bøtte eller plastpose og vend kalkunkødet deri. Stil det på køl og lad det marinere i køleskabet i 1-2 timer. Pil løget og skær det i mindre både. Skyl og tør tomaterne. Sæt det marinerede kalkunkød, tomater og rødløg skiftevis på spydene.  Grill dem på en varm grill i ca. 2 min på hver side. Server dem på et fad og drys med frisk timian (og gerne dertilhørende blomster). Nyd dem straks til fx dine yndlingssalater og nykogte kartofler.


SOLSKINSHILSNER,
Chris

20 kommentarer:

  1. Åha, det ser godt nok læksi ud! Mmmmm, det er så meget min yndlingssommermad!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, de var også virkelig gode! Ja, sådan en gang god grillmad er der altså ikke meget, der slår! :-)

      Knus,
      Chris

      Slet
  2. I skal virkelig have ros for jeres flotte blog!

    Jeg skal holde studentergilde, og vil derfor høre, om I har forslag til, hvad man kunne servere til en buffet? Gæsterne kommer til aftensmad. Håber I kan hjælpe :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, dejligt du kan lide bloggen! Jeg kunne forestille mig at noget tapasagtigt ville fungere rigtig godt; lækre pestoer, godt brød, grissinier, små frikadeller og sprøde grøntsager som folk kan gå at snacke i. Hvis det ikke er nok kunne man også servere et par lækre sommersalater, nye kartofler og et par grillpølser til drengene. Jeg tror det er en god idé at lave noget let! ;-)

      Knus,
      Chris

      Slet
  3. Nej nej.... Det ser super godt ud. Og det går lige op for mig, hvor længe siden det er siden, at jeg har fået spyd, selvom vi faktisk griller tit. Kunne godt forestille mig, at tomaterne gjorde noget godt for kødet. Lækkert. Det vil jeg prøve:) MMMMMMM.....

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Anne! Det var faktisk også længe siden, jeg havde fået spyd - det er virkelig lækkert, og super let at styre på grillen. Ja, tomaterne var virkelig lækre til! :-)

      Knus,
      Chris

      Slet
  4. Kunne I lokkes til at lave en íde til, hvad man kunne spise som lækker og nem frokost eller morgenmad i læseferien? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie! En all time favourite herhjemme, til når jeg har ekstra tid om morgenen, er bananvafler eller -pandekager, som smager syndigt og lækkert, men faktisk er mættende og sundt. Man kan servere frisk frugt, nødder og yoghurt til - ren forkælelse! Du kan finde opskriften hos Anne Au Chocolat! :-)

      Knus,
      Chris

      Slet
  5. Er der en opskrift på butterbean salat? Og hvad plejer I at gøre ved auberginer inden I griller dem?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Stinna, butterbeansalaten bliver smidt på bloggen snart! Jeg penslede dem med olivenolie, og dryssede med salt og peber. Da de var færdige på grillen dryppede jeg lidt friskpresset citronsaft over og dryssede med ristede pinjekerner - super lækkert! :-)

      Knus,
      Chris

      Slet
  6. Det lyder super lækkert og man kan vist heller ikke diskutere hvor lækkert de ser ud. Mums.. Kommer helt i grill stemning - og en ting er sikkert... Jeg må have spyd meget snart:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Stine! Det smagte også hammergodt! Årh hvor dejligt at høre - det er bestemt heller ikke sidste gang, de kommer på menuen herhjemme! :-)

      Knus,
      Chris

      Slet
  7. Ville nemlig gerne prøve det hele på lørdag... så håber lidt på en opskrift eller et par tips til en buttebean salat inden ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder lækkert, det var også en herlig middag! Jeg kan desværre ikke love at bønnesalaten lægger her inden lørdag, men den var inspireret af denne opskrift fra FoodFanatic: http://www.foodfanatic.dk/tag/salat-med-limab%C3%B8nner, så hvis opskriften ikke lægger på bloggen inden du skal burge den, er jeg sikker på at Nadias også smager himmelsk! :-)

      Chris

      Slet
  8. Very nice, thanks for sharing.

    SvarSlet
  9. Tusinde tak... det skal nok blive godt

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var da så lidt! Ja, det er jeg sikker på at det bliver! :-)

      Knus,
      Chris

      Slet
  10. Mums... det ser mega godt nok... Hold nu fast...Det lyder virkelig lækkert. Elsker røde løg og tomat på grill

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Michelle! Det smagte også virkelig skønt! Ja også her, det bringer altså bare en helt særlig sødme frem, når de har ligget og hygget sig på grillen! :-)

      Knus,
      Chris

      Slet