Jeg kan desværre ikke se hvornår jeg skal få tid til at lave maden, tage billeder, som i øvrigt bliver enormt svært at nå når vi går den mørke tid i møde, og derefter redigere og uploade det hele på bloggen. Derfor tager jeg virkelig hatten af for Chris' arbejde, og fordi hun er så dygtig og disciplineret. Hun holder bare det hele kørende, stor applaus til hende!
Udover vores meget travle gymnasieliv, har vi også et lille projekt, som i nok skal komme til at høre om senere.
For nu bliver det ikke til det store bloggeri, ikke fra min side af. Men jeg er glad for at jeg endelig har fået taget mig sammen til at skrive dette indlæg, da det i lang tid har hængt over mit hovede og givet mig dårlig samvittighed.
Nu til maden! Denne super lækre tærte var en jeg fandt i et Femina blad for noget tid siden. Jeg har egentlig aldrig prøvet, som sådan, at lave mad med butterdej før, men det er utrolig smart. Altså hvis man ikke selv skal stå og lave butterdejen først. Normalt køber jeg ikke ting færdiglavet, men lige når det kommer til butterdej er det okay at snyde lidt.
Du kan servere den som en lille forret, for den kan nok ikke gøre det som et helt måltid.
TOMATTÆRTE:
1 pakke butterdej
1 æggeblomme
1 spsk vand
5 spsk pesto(jeg brugte den røde fra løgismose, fås i netto)
400 g cherrytomater, halverede
1 stilk timian, bladene derfra
1 stilk rosmarin, bladene derfra
1-2 forårsløg i skiver
2 spsk pinjekerner
3 spsk fintrevet parmesan
lidt olivenolie
frisk basilikum til pynt
Rul dejen ud på en bagplade. Rids 1 cm bred kant hele vejen rundt og pensl kanterne med æggeblomme og 1 spsk vand(rørt sammen). Bred pestoen ud over dejen i det markerede område. Kom de halve tomater på med snitfladen op ad. Fordel pinjekerner og forårsløg over tomaterne. Kryds med timian og rosmarin og lidt oliven olie hist og her. Slut af med den revet parmesan og kom tærten i en 220 grader varm ovn i 20 minutter. Pynt med basilikum og server straks.
BISOUS
Jose
Hej :)
SvarSletFaldt lige over din blog, og den er rigtig fin. Og sikke en lækker opskrift med virkelig gode tilhørende billeder.
Jeg skal helt sikkert prøve at lave denne tærte en af de næste par dage. Jeg tror dog, at jeg vil tilføje lidt serrano skinke på tærten. Det vil lige være prikken over i'et for mig.
Mvh. Malene
uuuu yummmiiii
SvarSlet