12 juli 2013

SILKEBLØD YOGHURTIS MED DANSKE JORDBÆR, HONNING OG HYLDEBLOMST


Jose og jeg er så heldige, at have fået tilsendt et par af de skønne HELT honninger af Mikkel, som er manden bag den lækre delikatesseshop Blok18. Vi glæder os til at prøve dem af i dressinger, på desserter, på grillmaden og i drikkevare. Så med fed, græsk yoghurt på køl, danske jordbær på bordet, hyldeblomstsaft på lageret og HELTs skønne sommerhonning i hånden, så jeg ingen anden udvej end at smide det hele i min ismaskine. Det kom der en silkeblød, frisk og smukt lyserød yoghurtis ud af, som smagte af sol, sommer og dejlige, danske jordbær. Yoghurtis er bedst direkte fra maskinen, men det var intet problem for min bror og jeg, der hver snuppede en kæmpe skål og satte os ud i solen med vores silkebløde jordbærven. Du kan også lave den uden ismaskine, men så skal du være god til at røre i isen under indfrysningen, og jeg må altså sige, at jeg virkelig kan anbefale at investere i en ismaskine. Den behøver hverken være fancy eller dyr, de fleste modeller klare snildt deres job, og det er altså bare en helt anden oplevelse, med nyrørt, silkeblød is. Opskriften er inspireret af dygtige, svenske Sonjas ispinde. Hun driver den smukke madblog Dagmars Kitchen, som klart en et besøg værd! Rigtig god sommer derude :-)

SILKEBLØD YOGHURTIS MED DANSKE JORDBÆR, HONNING OG HYLDEBLOMST - 1 LILLE LITER
500 g danske jordbær (frosne kan også bruges, når den danske sæson lakker mod enden)
4½ dl græsk yoghurt 10%
2 spsk honning (jeg brugte HELTs sommerhonning)
3 spsk koncentreret hyldeblomstsaft
Skyl og nip jordbærene. Blend hele molevitten og hæld det på din ismaskine. Kør den i ca. 40 minutter eller til den er silkeblød og lækker. Bliver den ikke helt færdig på maskinen, kan den smides en kort tur i fryseren. Nyd den helst med det samme og måske med danske jordbær til. 


SOMMERHILSNER,
Chris

15 kommentarer:

  1. Der er ikke piskede æggehvider i. Det er der i den, som jeg laver i januar(Yoghurt-is med granatæble).:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej det er der ikke, det er bare en ren yoghurtis, og den er super lækker! Jeg har stadig granatæbleisen til gode - den glæder jeg mig til at smage :-)

      God sommer,
      Chris

      Slet
  2. Den laver man uden ismaskine, og hviderne er nok med til at gøre det lettere at få en cremet kosistens. God sommer.:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ah, smart tip hvis man ikke er indehaver af en ismaskine - tak! :-)

      Slet
  3. Der er dejligt mange jordbær i.:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, danske jordbær er svære at få nok af ;-)

      Slet
  4. Åhh det lyder godt nok lækkert og pastelfarvet is er bare aldrig en dårlig ting :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var også super lækkert! Haha, helt enig, Sabrina! :-)

      Knus,
      Chris

      Slet
  5. Jeg nød det! Så vidunderlig at jeg helt sikkert kommer tilbage igen senere.

    Skydedøre | Butiksdøre

    SvarSlet
  6. Virkelig lækkert!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, is kan man ikke få nok af her i sommervarmen - og denne variant er super god og forfriskende! :-)

      Knus,
      Chris

      Slet
  7. Ser rigtig lækkert ud! Har du et godt tip (eller to) til en billig ismaskine? :)

    SvarSlet
  8. hvir meget is kommer der ca. ud af opskriften? :)

    SvarSlet
  9. hov ups, mente ** hvor **

    SvarSlet
  10. hi.. just dropping by here... have a nice day!

    SvarSlet